Artikler

Stortorget i Hamar - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Stortorget i Hamar - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Stortorget i Hamar - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Stortorget i Hamar - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Stortorget i Hamar - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Stortorget i Hamar - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København Stortorget i Hamar - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København

Stortorget i Hamar

Finalister i prækvalifikationskonkurrence 2010-2011

Arkitekturværkstedet og billedkunstner Anders Krüger finalister sammen med ialt 5 udpegede konkurrence-teams

 

Projektbaggrund

På Stortorget indpasses en ”multifunktionel” skulptur/ et siddemøbel. Skulpturen består af et ellipseformet horisontalt snit som skærer sig ind i Stortorvets skrånende plan. Niveau-forskellen imellem det vandrette plan og torvets hældning optages i begge ender af Ellipsen vha. indbyggede trapper og terrasserede siddepladser/ bænke. Ellipsen med trapper og bænke har samme granit-belægning som resten af pladsen - to nuancer, sort og grå. Den viktige historiske akse fra kirken til Mjösa tydeliggøres, ved at lade belægningen fortsætte til Kirkegata og Grønnegata. Stortorget kommer således til at fremstå som en samlet homogen enhed.

Et mødested, scene, vandspegl og skøjtebane, tilgængelig for alle

Centralt i Ellipsens nedfældes en mindre ellipseform som vandbassin. Vand-spejlet ligger i samme niveau som det resterende terræn. På varme sommerdage køler vandspejlet trætte fødder og legende børn. Om vinteren kan hele overfladen anvendes som udendørs skøjtebane.

Et Vårdträd til Kulturhuset

Vårdträdet var i svensk folketro det store dominerende træ ved siden af familiens gård, der mentes at bære familiens lykke og velstand. Huset og træet, det konstruerede og det organisk voksende, er tæt forbundet i en uadskillelig relation. Foran Kulturhuset udplantes et sådant vårdträd. Omkring træet placeres en cirkelformet bænk udført, i form og materiale, som bænkene ved Ellipsen.

Saluhallen

Strategisk placeret, midt i den historiske akse fra kirken til Mjøsa, ligger saluhallen. Bygningens oprindelige funktion som saluhall reetableres. Der etableres udeservering på bygningens sydlige side, og på den nordlige side mod Stortorget bliver plads til udendørs torvehandel.

Kontakten til Mjøsa og havnen, idag og i fremtiden

For at åbne den visuelle kontakt mellem Stortorget og Mjösa fjernes træerne på begge sider syd for Saluhallen. I en fremtidig videreudvikling af Stortorget, som en del af byallmenningen, foreslår vi at den historiske havn/kanal fra Mjøsa op til Saluhallen genetableres. Arealet mellem Saluhallen og havnen friholdes til rekreativt område. I et længere fremtidsperspektiv åbner dette for en gentænkning af hele havneområdet. En meget lang mole, forbi jernbanen og videre ud til frit udsyn over sø og fjeld, underbygger vigtigheden af at Hamar by igen får en direkte forbindelse til Mjøsa, sådan som det kan opleves på gamle historiske fotos.

Byggeri
*
Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk