Artikler

De Hængende Haver langs Københavns havnefront - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København De Hængende Haver langs Københavns havnefront - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København De Hængende Haver langs Københavns havnefront - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København De Hængende Haver langs Københavns havnefront - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København De Hængende Haver langs Københavns havnefront - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København De Hængende Haver langs Københavns havnefront - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København De Hængende Haver langs Københavns havnefront - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København De Hængende Haver langs Københavns havnefront - Arkitekturværkstedet - Hans Peter Hagens - Arkitekt - København

De Hængende Haver langs Københavns havnefront

www.byenshaver.dk
Projektet opstartedes i 1997 og er siden økonomisk støttet af:
1. Fase: Aase og Ejnar Danielsens Fond, Politiken-Fonden,
Ellen og Knud Dalhoff Larsens Fond, Statens Kunstfond
2. Fase: Henny Sophie Clausen og møbelarkitekt Axel Clausens Fond

Bygherre: Igangværende forhandlinger



Projektbaggrund

Sammenstillet med legenden om Babylons hængende haver - som engang var et af verdens syv vidundere – et terrasseret bygningsværk med jord og frodige haver. De hængende haver i København danner grønne arkitektoniske rammer med boliger til hovedstadens borgere, familier og børn.

I forbindelse med vores danske Venedig – Københavns Havneløb – er der en perlerække af enestående byggegrunde, som kun venter på at give hovedstaden et arkitektonisk løft af internationalt format. På særligt udvalgte steder realiseres større terrasserede have – og boligbyer med direkte forbindelse til vandet. Intet hus uden taghaver – frodige taghaver med udsyn over metropolen og dens havn med en snart 1000-årig historie. En søjlebåren by med arkader og trappeplateauer mod vandet, opbygget omkring indre gårdrum med haver og intime pladser. Børnehaver placeres imellem karreerne, og der indrettes ældreboliger i stueplan. Desuden skal der i stueplan etableres en række mere udadvendte aktiviteter, der kan give liv i gadebilledet – lige fra klubrum, sport i mindre skala, vaskerier, butikker og andre småerhverv, samt spisesteder. Alt sammen i en skala, der er afpasset den samlede bebyggelse. Derudover integreres en bankoklub, et flydende dansested trukket så langt væk fra boligerne, at støjen ikke generer, og ikke mindst et mindre bygningsanlæg med dampbad og små varmtvandsbassiner, hvorfra man via et trappeanlæg kan gå direkte ud og svømme i havnevandet. Hver beboer gives mulighed for at få enten taghave, terrassehave eller et jordlod i gadeniveau. Tilsammen vil de mange tusinder af haver i forskudte planer, skabe en unik og levende arkitektur. Landskabsarkitekt, professor Jørn Palle Schmidt er inddraget i den grønne del af projektet. Det vil sikre frodige vækstbetingelser på tage, terrasser, terrassevægge og pergolaer i de private haver, samt i haverne mellem karreerne. At havebyer hører sig storbyen til, findes der glimrende eksempler på, bl.a. i Berlin. Denne millionby udviklede en haveby-tradition, der havde sin storhedstid i 1920´erne. Midt i denne sydende heksekedel af verdenshistorie havde man plads til så jordnære ting som at skabe havebyer. Dialektikken mellem den lille skala, haverne, og den store skala, etagehusene i millionbyen, virker dragende. Ligesom de forbløffende ”Westpocket-gardens” i New York med stiliserede vandfald og slyngende vækster, der fremstår som grønne fatamorganaer for fødderne af skyskraberne. Storbyer og haver i samspil kan være som den fineste poesi. Det langsigtede mål er at få landets kommuner til at skabe en grøn parallel til den procentsats, man i offentligt byggeri afsætter til kunstnerisk udsmykning. Således at der øremærkes en lille, fast andel af de samlede byggeudgifter til grønne rekreative anlæg, der afstemmes pr. antal tusinde kvadratmeter nybyggeri. For eksempel ville Kalvebod Brygge have været meget anderledes i dag, hvis der var tænkt grønt ind i helheden.

Bjørn Nørgaard, billedhugger og professor, udtaler om projektet: ”De hængende haver i Babylon er en af den antikke verdens 7 vidundere, men også en arketype i arkitekturen, drømmen om at forene det urbane med naturen er ligeså gammel som opkomsten af byen. Parker, altankasser, allétræer, blomsterkummer, grønne gårde, Århus Universitet, You name it. Lige nu er trenden, at højhuse er uundværlige for en storby, en gammeldags forstokket modernisme, men Hans Peter Hagens peger på fremtiden, hvor vi både har højhuse, historiske kvarterer, nye økologiske byggerier, attraktive organiske grønne boligkarreer, erhverv, institutioner og områder med åben struktur og skæve boliger. Der er brug for en mangfoldighed i byens udvikling, de hængende haver er et berigende bud på denne nye mangfoldighed.”

Et paradis til hver by
Københavns Paradishave anlægges som en kunstig ø i forbindelse med denne terrasserede have- og boligby i Sydhavnen. Paradis kan være den evige salighedstilstand, eller et symbol på de frommes tilstand efter døden. Men det kan også forstås mere konkret – på persisk betyder det i al sin enkelthed en indhegnet park. Her er en jordnær fortolkning af paradisbegrebet med udgangspunkt i de danske kulturlandskabers nutidige muligheder: Tanken er, at enhver by i Danmark af en hvis størrelse – begyndende med København – gives mulighed for at etablere sin egen karakteristiske Paradishave ud fra lokale, klimatiske forhold, traditioner, særpræg og derved skabe en ny række åndehuller i de danske byer. Paradishaverne bliver ”moderne billeder på planteskolerne”. D skabes ud fra æstetiske, økologiske, klimatiske og praktiske overvejelser af højtuddannede fagfolk – på en måde så de stimulerer de fem sanser – at se, lugte, smage, høre og røre på mest fremragende vis. Men haverne skal samtidig virke som en slags planteskoler, hvor ordet skoler, skal tages bogstaveligt – her kan man lære sine børn, hvordan grøntsager og frugter ser ud, før de når Netto, Irma og Aldis plastemballager. Og hvilke planter der kan benyttes til medicin, hvad der kan anvendes til plantefarvning, gødning, bedøvelse, parfume, gift og andre ting, som er betydningsfulde ingredienser i livet. Således lærer ”planteskolerne” fra sig i en poetisk form – til forskel fra den ofte bebrejdende tone i miljø-debatten. Paradishaverne bygges op med en filosofi, der tager udgangspunkt i at skabe en blanding af pryd/nyttehave, hvor de to begreber opfattes som ligeværdige.
Se Artikelsamling for udførlig artikel om De Hængende Haver og Paradisøen i Politiken.

Projekt beskrevet i Politiken, Jyllandsposten og Børsen MG_6340

Byggeri
*
Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk