Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Molestreringer

Moler, havnefronter, kajer i Aarhus versus København

Af Hans Peter Hagens

Århus to nye mastodonter Dokk1 og Navitas  - ud til byens centrale havnefront  -  fremstår nådeløse og helt ude af trit med Aarhus´ gamle historiske bykerne. Havnearealer og havneudsigter sluges af megalomane og kærlighedsløse bygningsmasser, hvor mindelserne på nethinderne flakker rundt i diverse forstads-industrikvarterer langs indfaldsvejene til Danmarks provinsbyer.
Chefen for Aarhus Hovedbibliotek, der som en af de primære byfunktioner indpasses i de knap 30.000 nye havnekvadratmeter, spiller retorisk følgende kort i en præsentation af de samlede planer: ” Byens historie er måske opbrugt og der må nye fortællinger til.”

Molestreringer1 
Foto: Urbanmediaspace.dk.

Det paradoksale er imidlertid, at de arkitektoniske udløbere af den tilgang mange steder i Danmark uhensigtet betyder  lavstammede provinsielle brud med markante historiske særpræg i  vores danske havnebyer med op til 1000 år på bagen.
I hovedstaden fortsættes de løbende havneopfyldninger til nybyggeri tilmed  -  stilfærdigt men effektivt  - trods byen behøver vandvejene af byrumsæstetiske  og afvandingsmæssige årsager. Lige nu er København bl.a. i gang med byggeri og opfyldning på Krøyers Plads på selveste Christianshavn, mens der på Enghave Brygge tillades en 700 meter x 120 meter opfyldning af havnearealet, som vil betyde tusindevis  kvadrat-meter forringelse af den historisk havneby. Som gamle kobberstik så smukt dokumenterer.

Resens prospekt fra 1674 med isometrisk rejste huse, kanaler og havnevand lader ingen tvivl om Københavns stærke havne- og flåde-traditioner. Ud fra en byplanmæssig, arkitektonisk og æstetisk synsvinkel var Københavns Havn, byens blå livsnerve, dengang familiær relateret med Venedig,  Amsterdam, samt verdens førende havnebyer i øvrigt. Prospektet viser, hvordan byens forskellige kvarterer opførtes i nøje udtænkte samspil med vandet.  Christianshavn, Holmen, Slotsholmen, Frederiksholm, Christians Brygge, Nyhavn, Nordre- og Søndre Toldbod, Kastellet kunne sammen med sine karakteristiske boliger, kirker, slotte, palæer, Børsen og de utallige skibe, spejle sig i havnens, voldgravenes og kanalernes vande.

Molestreringer2(Resens Atlas visende København som ambitiøs havne- og kanalby)

København grundlagdes på mindre sandholme og tilknytningen til havet, og siden hen verdenshavene, voksede fra fiskerleje til færgested mellem bispesæderne Lund og Roskilde. I 1047 kaldtes byen blot Havn og den fremstod fortsat kun som sandholme, men placeringen ved Øresund betød vokseværk, og sandholmene transformeredes. En blev til Slotsholmen (opkaldt efter først Absalons borg, så Københavns slot og endeligt det nuværende Christiansborg), andre blev starten på de førnævnte bykvarterer ud til vandet, hvis havnetilknytning baseredes på handel og sejlads på verdenshavene. Men hensyn til forsvarsmæssige og æstetiske aspekter glemtes ikke, og netop disse tværkulturelle aspekter kan bringes i spil i dagens danske havnebyer den dag i dag.

Molestreringer3
( Historisk illustration fra Århus)

Aarhus´ seneste havneudvidelser er af nyere herkomst, hvorfor byen har haft alle chancer for sejle hovedstadens arkitektonisk fejlslagne havnebyggerier på Kalvebod Brygge, Havnestaden, Islands Brygges og Tuborg Havns nye boligkarréer, Sydhavnen domicilkajer agterud  -  mestendels netop historieløst byggeri  - som på blasfemisk vis forstærkes af spejlingerne i de før i tiden højt estimerede vandstrækninger.

Hvordan Århusianerne og københavnerne kommer  i nærkontakt med  byernes havnevand og får bylivet trukket ned på menneskenær vis  – som vi kender det fra de gamle bykerners snørklede gader -  findes der dybest set enkle svar på. De ambitiøse og velfunderede helhedsplaner for såvel Aarhus (2000) som København (1984) -  vundet i begge byer af den fremragende arkitekt Knud Fladeland Nielsen (sammen med hhv. arkitekterne Per Teglgaard Jeppesen og  Halldor Gunnlögsson)  - med muligheder for at have bragt poesien i spil hvad angår havneudviklingen i uundværlige samspil med byernes bygnings-, byplan- og slægtshistoriske fortællinger - druknes nu i  hormonpumpende  Dokk1- og Navitas-armbevægelser.

Dokk1 er titlen på det primære kæmpebyggeri på Aarhus Havn med 28.000 kvadratmeter, rummende byens nye hovedbibliotek, borgerservice, tusindevis af ekstra kvadratmeter til udlejning, underjordiske P-arealer med plads til 1000 biler – som indvies sommeren 2015  - med arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen og landskabsarkitekten Kristine Jensen som rådgivere/teknikere på byggesagen.
Mens Navitas er titlen på nabomastodonten  - rummende  Aarhus Maskinmesterskole, Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet, Incuba Science Park og nok 450 underjordiske P-pladser  -  tegnet af Arkitektfirmaerne Kjaer & Richter og Christensen & Co Arkitekter .
De indpassede byfunktioner med bibliotek, borgerservice, uddannelsesfaciliteter mv  er  i sig selv positive tiltag for byen, problemerne opstår alene gennem arkitekturens størrelsesforhold og skræmmende kølige materialitet. I hvert fald set ud fra almindelige mennesker og brugeres øjne. Beton, glas og stål i hårde modeprægede sammenstillinger blæses i bogstaveligste stand omkuld langs de kolonorme facadestrækninger og gennemgangs- og kørselspartier, de mangesteds værende p-pladser og underjordiske ramper hertil.

Ligesom den brillante franske arkitekt bag DR´s nye koncerthus, Jean Nouvel, lod sig inspirere af Københavns berømmede funkis-radiohus fra efterkrigstiden, har Aarhus også en række usædvanlige arkitekturperler med menneskedragende byggematerialer/stofligheder. Med natursten, nordiske lyse træsorter, de fineste lyskilder. Tænk på  Hack Kampmann´s bygninger med murstensornamentik, farver, integration af kunstværker som integrerede dele af selve bygningerne ,og ikke påklistret efterfølgende som kunst til at dulme ringe arkitektur. Eller selvfølgelig Arne Jacobsen herlige rådhus med vidunderlige træinteriører og transparante facader, beklædt med smukke granitsten  –  alt sammen så man får lyst at føle på væggene, åbne dørene, tænde lamperne, eller gå ned af en gang som ikke lige var planen !.................... Bygningen siger utvetydigt rør ved mig og beder om at blive brugt gennem generationer. For ikke at tale om byens badeanstalt med det pudsige navn Spanien, som Aarhus stadsarkitekt Fred A. R. Draiby realiserede i 1933 tæt ved havnen, spækket med stærkt farvesatte rum og lyssætninger i en særpræget blanding af Art Deco og Funkis, rummende dengang længe tiltrængte ekstra jyske badefaciliteter  for menigmand.

Uden overdrivelse kan det i disse lokale bygge- og byplansammenhæng fremhæves, at det ikke er størrelsen men gørelsen der slår igennem. Ligefrem henover generationer.

Af nyere eksempler er Aarhus å, hvis centrale løb inden for det gamle bycentrum for en årrække tilbage fritlagdes til bysbørnenes daglige glæder, der som en af de positive sider ved disse års havneudvidelser nu fritlægges helt ud til å-udmundingen i havet tæt ved Dokk1.
Som københavnsk parallel-tænkning har arkitekten Jørn Utzon engang fremhævet, at Amaliehaven ud for Amalienborg Slot var Dronning Margrethes geniale greb, og at det var den rigtigt tænkende byplanlægger.
Fokus var nok ikke så meget på Amaliehaven i sig selv, men mere det aspekt, at byen blev åbnet mod vandet på en imødekommende og menneskevenlig måde. Som et sted, man har lyst til at opholde sig.

Kig på de historiske prospekter og lad dem magnetisere.

Illustration  1:  Foto af Urbanmediaspace.dk (rettigheder skal afklares før brug) – fotoet har været bragt i bladet Byggeri & Arkitektur (13. marts 2015)
Undertekst :
Illustration 2: Resens Atlas 1674
Undertekst:
Illustration 3 : Historisk illustration fra Århus), Den Gamle By
Undertekst :

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk