Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

De Hængende Haver 05.03.2012
Hvorfor ikke udvide byernes havebegreb med kolonihaver på alle tage? Se for dig danske byer med koloni-haver henover taglandskaberne. Og med frugt, blomster og grønt lige uden for døren på 4. sal.

Af Hans Peter Hagens

Fra Babylons hængende haver i Persien, hvor herskeren ønskede at give sin hustru et terrasseret haveanlæg, der skulle minde hende om sin hjemegns blomsterklædte bjergregion, til det mere jordbundne og almennyttige Farum Midtpunkt, Ørestaden og nyere eksempler rundt om i verdenen, har man arbejdet med varierede former for terrasseret byggeri, som en måde at forgrønne vores omgivelser og sind på. I nyere tid primært med plantekasser, potter, rullegræs - men for sjældent taget skridtet fuldt ud med at udlægge frugtbare jordlag direkte på selve terrasserne - ligesom babylonernes ziggurater. Hvorfor egentligt ikke ? Det ligger lige til højrebenet, eller dine arme om du vil, hvis byens nye beboelsesejendomme tilføjes de nødvendige drænlag, membraner, for ikke at glemme små skure til haveredskaberne på alle etager.
Som sagt så gjort. Boligbyggeriet De Hængende Haver´s jordlag varierer på mellem minimum 15 cm og maximum 100 cm, og danner dermed basis for vækst og frodighed fra stueplan op gennem etagerne til 6.sal. Samtidigt giver det mulighed for at tilgodese beboernes individuelle ønsker til pryd- og nyttevækster i alle deres farverige og duftende afskygninger, lige fra børnenes små gulerødder, radiser, jordbær og ”morgenfruer”, til de blomstrende frugttræer, buske, slyng- og klatreplanter, stauder, løg og knoldvækster, krydderurter, sommerblomster, bregner, græsser, og ikke mindst alle de spiselige dyrkningsindslag.
Analyseres baggrunden for opbygningen af det typiske familiehus i samspillet med dets have, opleves menneskers behov for at skabe sit private ”skatkammer”, som kun særligt indbudte bydes indenfor i – ens udkårne, kæresten, familien eller andre nærtstående. Her fornemmes et instinktivt grundlag for de danske villa- og parcelhusbebyggelser og vores kolonihavekvarterer. Folk elsker at udforske dyrkningens muligheder for frodighed og skønhed. Belønningen er, at kunne følge alle de vækster, som trives og derfor svarer igen med ekstra styrke i alle vækststadierne.
Hvorfor ikke udvide byernes havebegreb med kolonihaver på alle tage? Se for dig de større danske byer med kolonihaver henover taglandskaberne. Og med frugt, blomster og grønt lige uden for døren, værsgo…….. Udover de nære skønheds- og dyrkningsmæssige værdier som hermed opnås, er der en række miljømæssige sidegevinster, der ikke må undervurderes, og som kan få afgørende betydning for byernes klimatilpasninger anno 2012 : Jordlagenes isoleringsværdier minimerer boligernes varmetab om vinteren og mindsker behovet for køling om sommeren, CO2 reduktion, aflastning af byernes overbelastede kloaksystemer, hertil kommer at grønne vækster generelt reducerer overophedning i byerne i de varmeste sommermåneder, giver bedre luft, læ og mindsker turbulens ved høje huse, samt minimerer forbi-passerende og naboers indkig i de enkelte boliger/haver. Undersøgelser af den vidunderlige Amager-gadekarré´s gårdhaveanlæg i København peger desuden på, at haver lige uden for byboligens døre giver mindre brug af biler i fritiden/sommerhuse, når de nære værdier er markant opprioriterede.
At Havebyer hører sig storbyen til, findes der glimrende eksempler på i Berlin, hvor denne millionby udviklede en haveby-tradition, der havde sin storhedstid i 1920´erne. Midt i denne sydende heksekedel af verdenshistorie havde man plads til så jordnære ting som at skabe havebyer. Dialektikken mellem den lille skala, haverne, og den store skala, etagehusene i millionbyen, virker dragende på mennesker. Ligesom de forbløffende ”Westpocket-gardens” i New York med stiliserede vandfald og slyngende vækster, der fremstår som grønne fatamorganaer for fødderne af skyskraberne. For ikke at glemme Venedigs små overraskende frodigheder lige ud til kanalerne, eller Ebenezer Howard´s grønne udspil til havebyer i Londons periferi. I Arabiens gårdhaveanlæg skabtes begrebet Paradis-haver, hvor pryd og nytteplanter blandedes i poetiske kombinationer - som en attraktiv slægtning til Vestens klosterhaver med medicin-planter, krydderurter, roser, frugttræer mv.


De Hængende Haver startes op i hovedstaden. I forlængelse af Islands Brygge ligger det romantiske kolonihavekvarter Nokken, som flere gange har været tæt på at lade livet i stort scalerede byggeplaner. Hvorfor ikke vende bøtten på hovedet, og i stedet udvide Nokken, og de herlige kvaliteter stedet rummer. Selvfølgelig ved at føre kolonihaverne ind i mellem de nye boligkarréer, og op i gennem disses etager. Mundende ud i større terrasserede bolig- og kolonihavebyer med direkte forbindelse til vandet - langs såvel denne del af Islands Brygge som på Enghave Brygge på den modsatte side af havneløbet – som ellers snarligt bebygges i slægt med Kalvebod Brygge, samt med markant opfyldning af havnen som følge, som det fremgår af Politikens løbende dækning af Enghave Brygge Lokalplanen´s på nuværende tidspunkt forventelige tiltrædelse.

Intet hus uden taghaver - frodige taghaver med udsyn over metropolen og dens havn med en snart 1000-årig historie. En søjlebåren by med arkader og trappeplateauer mod vandet, opbygget omkring indre gårdrum med haver og intime pladser. Intimiteten er alt afgørende, så ligesom C. Th. Sørensens verdenskendte kolonihaver i Nærum, omkranset af runde klippede hække, således skal De Hængende Haver også nænsomt beskyttes af bøge- avnbøge, mirabelle-hække med forskudte stisystemer, som giver et labyrintisk, intimt og dragende univers – imodsætning til de ofte alt for store vindblæste græs- og belægningsflader i mange forstadsbebyggelser/satellitbyer rundt om i Danmark. En ting er intimitet, tryghed, og muligheden for at påvirke sit eget nærmiljø med små personlige haver, generelt mindsker hærværk og mistrivsel, men en anden ikke uvæsentlig faktor for statslige/private bygherrer er en billigere anlægsøkonomi - som er værd at tage med i købet - idet grønne anlæg oftest er markant billigere end de hårdere overflader med asfalt, eller diverse belægningssten, der som nævnt dominerer mange nyere bebyggelsers friarealer.
Byliv kommer ikke af sig selv, haverne er én klassisk vej hertil, men flere indlysende aspekter skal inddrages i De Hængende Haver. For at sikre liv i dagtimerne, som heller ikke er en selvfølge i de fleste forstadskvarterer/satellitbyer, indplaceres derfor i boligkarréernes stueplaner en række udadvendte byfunktioner/aktiviteter, der også medvirker til at skabe liv i gaden. Lige fra integrerede vuggestuer/ børne-haver/SFO samt ældreboliger - som den velfungerende sociale boligbebyggelse Solbjerghave på Frederiksberg har dokumenteret er en god måde at generere hjemmeliv i dagtimerne, mens forældrene passer deres arbejde. Videre til indretning af forskellige nærbutikker med fødevarer, kontorartikler, legeting, kiosk o. lign, samt mindre gallerier, revisorer, lægehuse/klinikker, kontorer til småerhverv, værksteder til designere, syersker, arkitekter mv. For ikke at glemme fælles aktivitets- og hobbyrum for beboerne til møder, fest, bordtennis, billard, spil, møntvaskeri, lokaler til håndværksarbejde, klubrum, sport i mindre skala, spisesteder. Derudover indtænkes en bankoklub, et flydende dansested trukket så langt væk fra boligerne, at støjen ikke generer, og ikke mindst et lille dampbad med små varmtvandsbassiner, hvorfra man via trappeanlæg kan gå direkte ud og svømme i havnevandet.
På terrassernes øverste tag- og hjørnstårns-enheder indpasses specialt designede fuglekasser til en række mindre sangfugle, samt bistader, så bestøvning af de mange frugttræer, bærbuske, blomster sikres her og i nabolaget. Førstnævnte i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, mens sidstnævnte sammen med det sitrende firma : Bybi - vi får byen til at summe af liv.
Ovennævnte tiltag kombineret med hver enkelt beboers taghave, terrassehave eller jordlod mellem karréerne i gadeniveau, vil ikke alene betyde tusinde af kolonihaver i forskudte planer, men være de bærende faktorer der danner grundlaget for bylivet og vækstbetingelserne i De Hængende Haver.
Hertil kommer, at havestrukturens stisystemer ud til kajarealerne/havnevandet gennemskæres af mindre kanaler, således at beboerne ledes direkte til vandet, via trappeanlæg til at sidde på, mindre trapper til flydende pontoner med let adgang til sejlads med kajakker, robåde, diverse mindre motor- og sejlbåde, svømning på udvalgte og sikrede steder, samt mindre bådhuse/værksteder hvor småbåde kan sejle direkte ind i karréerne via portåbninger ud til vandet.

Selve boligerne opføres først i Københavns Sydhavn og siden langs andre danske havnebyers ledige kajarealer - i forskellige lokalitetstilpassede grønne zigguratstrukturer i op til 6 etager. I enkle og variable konstruktionsprincipper med 80-120 boliger i hver karré, med enkelte hjørnetårns-enheder på steder med særlige markante udsyn over by og havn, indbyrdes forbundet af haverne, søjlearkaderne, trappeplateauer-ne, de mindre fælles pladsenheder, samt kanalerne.
Boligerne udformes i meget varierede størrelser for at sikre en blandet beboermasse og alle alderstrin - helt fra studenter/ au pair-boligen på 10-25 m2, over mindre boliger til enlige/unge på 25-50 m2, familieboliger på 50-100 m2, 100- 200 m2, og enkelte op til 300 m2. Sidstnævnte oplagt til diverse former for penthouse-lejligheder samt ”ollekolle” og andre kollektive boliger. Her vil kunne blive tale om såvel lejer-, andels- og ejerboliger - eller kombinationer herimellem - og med både statslige/kommunale/private bygherrer.

Alle vindues- og facadepartier forbinder den enkelte bolig direkte med hver en lille privat haveenhed, hvor beboerne har frit råderum til deres udplantninger/ borde/ stole/havedisponering. Større opmurede plante-kasser forhindrer generelt nedkig til underliggende etagers haver og gøremålene der.
Facader mod de sydvendte havearealer består primært af store oplukkelige skyde-glaspartier i trærammer, varieret med træskodder og træpaneler i en varm glød - som hindrer indkig og skærmer for sol om sommeren og modsat varmetab om vinteren - integreret med indbyggede hylder, skabe, slagbænke i træ som giver ekstra opbevaringsplads. Facadematerialet mod de mere nordvendte gade- og ankomstarealer består af en særlig fuldt isolerende bloksten med pudsede/kalkede overflader - med et tilsigtet slægtskab til danske byers hisoriske tradtioner for kalkninger i mange farver, tænk på eksempelvis på Nyhavn´s farvenuancer, Irgens Gård eller Frederiksberg Slot´s fantastisk okkergule. I disse kalkede flader indpasses mindre vinduespartier/kighuller fra køkken- og baderummene, og en grad større vinduer i sove- og arbejdsværelserne som også ligger placeret der.
På øverste etagers tagarealer integreres solcelleanlæg, solfangere, mindre by-vindmøller, diverse former for opsamling af regnvand til vanding af de enkelte haver, samt til mindre vandbasiner til åkander, vandranunkler, krebs, frøer/haletudser mv.

Dyrkningen foregår såvel udendørs på terrasserne, på jordlodderne mellem karréerne, som i mindre driv- og væksthuse for dem som måtte ønske det. For at understrege betydningen af at have sit helt eget ”Skatkammer” af en have udføres lægivende plante-espalierer, pergolaer, og de førnævnte klippede hække mellem kolonihaverne, så intimitet vægtes yderligere og indkig minimeres så meget som muligt – i slægt med de murede plantekasser ud mod terrassernes afslutning, som forhindrer nedkig til underboen fra etage til etage. Jordlagene varierer som tidligere nævnt fra minimum 15 cm til maximum 100 cm, og de udvalgte afgrøder afstemmes nøje jorddybderne/jordbundsforholdene, men se i hvert fald for dig: Klatreroser, klematis, caprifolie, rhododendron, masser af mindre frugttræer (æble, pære, blomme, kirsebær, figen mv), vindrueranker og selvfølgelig andre nytteplanter som jordbær, hindbær, blåbær, brombær, krydderurter, samt de et-årige tomater, gulerødder, salater, kartofler, majs, bønner, ærter.
Jordlodderne mellem karreerne udlægges som primært små private have-enheder, forbundet af de omtalte smalle hemmelighedsfulde stiforløb, som samtidigt kan anvendes af børn til rulleskøjtning, trehjulede cyklister, skateboards. Sekundært placeres indimellem disse jordlodder små fælles pladsdannelser/ møde-steder med borde og bænke forbeholdt sommerfester, middage, børnefødselsdage, udearrangementer i alle sine afskygninger. Karréernes portarealer, omkring elevatortårne/opgangspartier, udarbejdes som tryghedsskabende sluser til de indre gårdhaverum, hvor indarbejdes overdækkede passage-elementer inspireret af såvel københavnske som parisiske passage-motiver, med diverse mindre offentlige by-funktioner, samt tryghedsskabende lys-elementer, postkasse-vægge i komplementærfarver, barnevogns- og cykelrum mv.

Med så mange haver er vandings- og dræningsforholdene selvsagt yderst vigtige. På alle etager skal vandingsvand derfor være fremført, så det er en enkel sag at vande. Regnvandsopsamlingsdamme, samt indbyggede beholdere med plantenæring fortyndet og dermed direkte brugbar må findes i enhver af de hængende haver, eventuelt kan installeres drypvandingsanlæg med gødningsvand. Hertil kommer at en perfekt virkende dræning er nødvendig. Overskydende vandingsvand skal bortledes til drænrender og tagnedløb. Ingen af de beskrevne planter kan nemlig tåle at stå i jord, som ikke er perfekt afvandet.

Havernes opholdsarealer anbefales udført med befæstelse ved de primære gangzoner, hvor natursten (Ölandssten, sandsten, granit mv), samt træ-riste (bestående af 50-100 mm høje trælameller) kan lægges direkte på dyrkningsjorden. På alle filigran-betondæk, hvor haverne anlægges, skal udføres vandtæt membran og ovenpå denne de påkrævede drænlag – begge dele udføres af fagfolk som del af den samlede byggeentreprise.
Selve udplantningen af væksterne i De Hængende Haver foregår såvel direkte på terrasserne med de drænbare jordlag i mellem 15-30 cm´s tykkelse, som i forskellige brede opmurede/kalkede jordbeholdere med mellem 30-100 cm jord (ligeledes med dræn i bunden), beton-ringe, eller trækasser. Stentøj- og keramikkrukker kan selvfølgelig også benyttes, men kun hvis jorden deri tømmes for vinteren, eller de flyttes til drivhusene i måneder med frost.
Nu til en lille indlærende appelsin i turbanen. Set i lyset af alle disse nye kolonihaver midt i byen, og som en moderne tolkning af vores traditionelle danske planteskoler, etableres nemlig en pendant til Københavns fremragende skolehave-ordning - som en lille ”Paradishave” tilknyttet de i forvejen anvendte og eftertragtede skolehave-gartnere. I Sydhavns-projektet anlægges Paradishaven som en mindre kunstig ø centralt placeret mellem karréerne i De Hængende Haver, omgivet af små kanaler på hver side, forbundet af små broer.
Sidenhen vil andre danske byer kunne udføre deres individuelle tolkninger, tilpasset lokalitet, jorbunds- og vejrforhold, stedlige traditioner og særpræg.
Paradis kan være den evige salighedstilstand, eller et symbol på de frommes tilstand efter døden. Men det kan også forstås mere konkret – på persisk betyder det i al sin enkelthed en indhegnet park. Paradishaven i Sydhavnen er en mere jordnær fortolkning af paradisbegrebet med udgangspunkt i de danske kultur-landskabers nutidige muligheder:
Paradishaverne bliver moderne billeder på planteskolerne. De skabes ud fra æstetiske, økologiske, klimatiske og praktiske overvejelser af fagfolk, på måder som stimulerer de fem sanser – at se, lugte, smage, høre og røre - på mest udsøgt vis.
Men haven skal samtidig virke som en specifik ”planteskole”, hvor ordet skole tages bogstaveligt – her kan man lære sine børn, hvordan grøntsager og frugter ser ud, før de når Netto, Irma og Aldis plastemballager. Og hvilke planter der kan benyttes til medicin, hvad der kan anvendes til plantefarvning, gødning, bedøvelse, parfume, gift og andre ting, som er betydningsfulde ingredienser i livet. Således lærer ”plante-skolerne” fra sig i en poetisk form – til forskel fra den ofte bebrejdende tone i miljø-og klimadebatten.

Udover konkrete grønne boligbyggelser er det langsigtede mål med De Hængende Haver at give landets kommuner et virilt værkstøj til at skabe en grøn parallel til den procentsats, man i offentligt byggeri afsætter til kunstnerisk udsmykning. Således at der øremærkes en mindre fast procentdel, 1-5 %, af de samlede byggeudgifter til grønne rekreative anlæg, der afstemmes hver tusinde kvadratmeter nybyggeri. Tænk på hvordan Kalvebod Brygge ville have fremstået idag, hvis grønne friarealer havde været en ufravigelig del af lokalplanen fra begyndelsen af. Her må aldrig glemmes at ”Havnevandet er en del af borgernes fælles opholdsstue” som arkitekten Jørn Utzon i sin tid fremhævede.
Ligeledes kunne der ved lovgivning indføres grønne krav til byggeriet i Danmarks VVM-vurderinger og i planlovgivningen. I slægt med New Yorks Zoningslove, hvor opførelsen af en skyskraber afkrævedes i første årtier af 19. århundrede de berømte ”setbacks”, og siden ligefrem et offentlig pladsrum for foden af denne. Som eksempelvis Rockefellercenteret fra 30´erne – der er med i utallige amerikanske kærligheds-film - med sit grønne anlæg og ovale skøjtebane tittende op på den mere end 70 etager høje skyskraber, der samtidigt rummer den famøse danserestaurant, Rainbowroom, med sit svimlende udsyn.
Siden zoningslovene har organisationerne Earth Pleadge og Greening Gotham.org bidraget til, at New York målrettet arbejder på at få så mange grønne tage som muligt, med officiel opbakning fra ingen ringere end daværende senator Hillary Clinton og borgmester Michael Bloomberg. Eksperter fra NASA-Goddard Institute og Columbia University tydeliggør i deres forskning de positive aspekter i forgrønning af verdenens byer. Udviklingen går desuden stærkt i lande som Canada, Tyskland m. fl. og Skandinavien er ved at komme med i disse nødvendige processer. I Danmark ses adskillige spirende grønne tiltag og planer, som De Hængende Haver kan ses som en opgradering af. Mange danske havnebyers adgang til såvel blå som grønne friarealer - er oplagte mål - men principperne vil ligesåvel kunne anvendes i udenlandske havnebyer. Som billedhuggeren Bjørn Nørgaard fremhæver i en udtalelse om tankerne bag : ”De hængende haver i Babylon er en af den antikke verdens 7 vidundere, men også en arketype i arkitekturen, drømmen om at forene det urbane med naturen er ligeså gammel som opkomsten af byen. Parker, altan-kasser, allétræer, blomsterkummer, grønne gårde, Århus Universitet, You name it.”
Haverne skal ind i byen, som små grønne oaser og lunger, der hvor mennesker bor og er. Det skal ikke længere være forbeholdt dem med villa, parcelhus, sommerhus eller kolonihave i byernes periferi. Den moderne by - ja, selv en metropol skal være attraktiv at bo i for alle alders- og samfundsgrupper. Med byrumsmæssige rammer for hverdagslivet, samtidigt med at selv storbyen bidrager til klimaforbedringen.

Havens tiltrækningskraft - uanset om det er villahaven, haven omkring et landhus, eller disse kolonihaver på byens tage - er ens for menneskets opfattelse af de nære værdier, og vores 5 sanser. Når hus og have opfattes som ligeværdige væsener - der i indbyrdes samspil smelter sammen til en uadskillelig helhed - opnås ikke så sjældent gådefulde oplevelser. Man tryllebindes til at tro, at man kan løse gåden, præcis som med en erotisk fascination. Uanfægtet af omverdenen drages man tilbage igen og igen, i den naive tro at man gennem sin fysiske nærværelse langsomt, men sikkert kan tyde mere og mere af det uforståelige. Måske netop essensen i tilhørsforhold.
Gartneren og havearkitekten Gudmund Nyeland Brandt (1878-1945) opdelte havearkitekturen i to over-ordnede lovmæssigheder, nemlig ”den menneskelige tankes lovmæssighed og naturens lovmæssighed.” Kunsten at realisere skønne og dermed uimodståelige huse og haver rummer nøje vægtede dele af disse lovmæssigheder. Ingredienserne består af et konglomerat af byggematerialer og vækster, sammensat med forståelsen for det menneske-, dyre- og planteliv, som husene og haverne skal danne ramme omkring. Respekteres naturens lovmæssighed, kan det være forbløffende enkle midler, som skal til at aktivere vores sanseapparat. Mange forbinder nemlig et hus og dets beboere med deres have og vækster: Dem med den kæmpeblodbøg, eller gaden med de fem kirsebærtræer, eller baggården hvor der gror et figentræ op ad sydmuren, for ikke at tale om dem med det store jordbærbed lige ud til vejen!
Kimen til de danske skatkamre er så enkel, at man næsten ikke tør tro på det.

For yderligere detaljer har De Hængende haver sin egen hjemmeside: www.byenshaver.dk
Hans Peter Hagens, arkitekt, Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg 2002-2004, Formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 2008, Medlem af Kbh.s Kommunes Grønne Råd 2006-2008 , i bestyrelsen af Bedre By i regi af Københavns Citycenter siden 2005, Medlem af Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster 2009-2014.

Illustration/undertekst : Arkitekturmodel af De Hængende Haver ved www.arkitekturværkstedet.dk /fotograf Jens Frederiksen

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk