Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Mad på kryds og tværs…..

Torvehallerne KBH, hovedstadens nye torveplads, mangler fortsat langt flere hverdagsprægede udendørs grøntsags- og frugtstader siger bloggere på flere af landets førende aviser. Den ansvars-havende arkitekt er enig og det udendørs grønne byrum har ligget færdigprojekteret længe.

 

Af Hans Peter Hagens,  arkitekt på Torvehallerne

 

Grønttorvet har i kraft af sin centrale placering, og sit berømte udendørs torveliv fra 1889-1958, en høj statusværdi for København og byens borgere – en værdi, som netop opprioriteres med de to nye torvehaller og den 6.600 m2 store granitbelagte torveplads til udendørs stader.

Det er derfor i respekt for historiens vingesus, at torvehandlen genoplives på københavnernes gamle grønttorv  - som det fremgår, hvis det fascinerende fotostat fra Københavns Bymuseum med 1000-vis af handlende (Illustration1 til artikel vedhæftet bagerst)  sammenholdes med Københavns Torvelaug´s oprindelige forslag til stadesammensætning (Illustration 2 til artikel vedhæftet bagerst).

En for stor del af de udendørs stader, og alle de specialdesignede regionale telte i transperant sejldug med smukke fotostater fra Læsø, Samsø, Bornholm, Fejø, Fyn, Nordjylland, Skåne mv   -  planlagt i et direkte samspil med pladsens mange nye platantræer -  er desværre ikke kommet med i dagens fremtoning endnu. Hvilket borgerne i høj grad minder Torvehalschefen om på to af landets førende avisers blogs om torvehallerne i denne tid. Og som KøbenhavnsTorvelaug og undertegnede arkitekt løbende har understreget er uundværligt for torvepladsens byliv, handel, prisniveau.

Da torvepladsens arkitektur er udtænkt som en direkte udløber af Grønttorvs-fotostatet  anbefales specifikt hundredvis af udendørs stadehandlere med regional frugt & grønt : alle danske æble-, pære-, blomme- og kirsebærsorter, alskens grøntsager, nordiske svampe, skovens- markens og strandens bær, landets forskellige honningtyper, æg, med meget mere.  

Som det fremgår af Torvelaugets stadediagram fordeler de udendørs stader sig mellem platan-træerne   - på pladsrummet mellem de to torvehaller og i randen rundt om dem. Der ligenu desværre fremstår udefinerligt, som et lidt for stort, næsten tomt, pladsrum  - grundet 6 platantræer indtil videre er udeladt af helhedsplanen -  som netop var skræddersyet som de grønne rammer om et markant udendørs marked med årstids-bestemte hverdagsvarer. Ja, alle Danmarks regioner og tætteste naboer vil med årene kunne samles her, midt i landets største trafikale knudepunkt, ved Nørreport Station med over 100.000 daglige rejsende.

Som modspil til supermarkedernes emballagecirkus og tilsætningsstoffernes E-nummer-parader, er torvepladsen som udgangspunkt skræddersyet til at åbne dørene for primært mindre producenter og deres specialprodukter, for derigennem at højne respekten for måltidet og madkulturen i Danmark. Ikke med moraliserende sundhedsparametre, men med frodigt handelsliv genereret af de lokale stadeholdere, som personligt kører medicinresterne, salmonellaen, det overdrevne fedt- og sukker-indhold ud over sidelinien, og erstatter dem med de produkter de selv har frembragt  - eller designet om du vil. Design matters!  Det mest anvendelige design er kendetegnet ved det gode håndværk, og det gælder hele vejen Fra Jord til Bord. Og fra de enkelte varer til selve torvehallerne.

En farverig landsdækkende liste med 152 stadeholdere blev derfor overdraget af Torvelauget til byg- og driftsherren Jeudan A/S op til byggestart. Hvordan og hvem Torvehalschefen - som alene står for sammensætningen af stadeholdere og de endelige lejeaftaler  - vil vælge ud og sammensætte i de kommende årtier bliver derfor meget spændende at følge. Men, i og med, at Torvepladsen er ganske nyåbnet opfordres de tidligere nævnte kritiske bloggere derfor til en smule mere tålmodighed –  mulighederne er i hvertfald ganske gennemtænkte og mangfoldige.  

For det første er Israels Plads optimalt beliggende med gennemgående trafikårer af enhver art  -  egen Metro-nedgang på hjørnet af Frederiksborggade/Linnésgade, S-tog, Kystbane- og Øresundstog, samt udvidet bustrafik i nærområdet, hurtig adgang til eksisterende underjordiske P-kælder med op til 1300 biler, samt ikke mindst strømmen af fodgængere og cyklister til og fra brokvartererne.

Dernæst viser mangeårig grundig research af sydeuropæiske og skandinaviske torvehaller, at de besøgsmæssigt og økonomisk bedst fungerende løsningsmodeller netop baseres på kombinationer af ca. 50 % overdækkede indendørs stadepladser, i direkte samspil med ca. 50 % udendørs stadepladser. Hvor lejen af den enkelte stadeplads tilpasses størrelse, placering, faciliteter og lejeperiode (dags-/uge-/måneds-/årsbasis) hvilket medfører både brede vare-sortimenter og priser i flere klasser. Og for enhver pengepung. Samt skaber rum, og dette er vigtigt, for både den etablerede fiskehandler, den lille oste- eller ægproducent, såvel som private svampe- og bærplukkere. Erfaringsgrundlag, som formuleredes specifikt ind i Københavns kommunes koncessionsdokumenter for byggeriet og driften af torvehallerne allerede op til EU-udbuddet februar 2006.

Anbefalingerne til Torvehalschefen har derfor løbende været, at torvepladsen altid skal have et vareudbud, der er stort, varieret og stabilt. Så alle på forhånd ved, at der ikke gås forgæves. Herudover, at der opnås de bedste forretningsmæssige resultater med mere markant plads til de førnævnte udendørs årstidsbestemte overraskelser, lige fra friskplukkede  jordbær fra Nord-sjælland, bornholmske kantareller, kartoflerne fra Samsø, æblerne/pærerne fra Fejø, Lammefjords-aspargene, Læsø salturt osv.  

Dertil kommer, at det skal være handelsstedet, hvor alle –  børn, unge, midaldrende som gamle - kan gøre deres indkøb, både dem med velstrukturerede indkøbssedler til køb af daglige basisfødevarer, og dem der kommer for at lade sig inspirere af dagens udbud af nicheprodukter, egnspecialiteter, friske sæsonvarer, delikatesser.

I forår, sommer og efterår har staderne deslige mulighed for at opstille stole og borde til udendørsservering, langs det åbne træbeplantede pladsrum mellem de to torvehaller -  så hovedstadens borgere, besøgende og handlende her kan nyde byens puls, og få noget godt at spise.

Heller ikke om natten, og i de lange vintermåneder, ligger pladsen mørk og øde hen. Mere end 100 små jordlys nedlagt i torvepladsens granitbelægning mellem træerne, en særlig belysning med rækker af ”up-lights” i selve hallerne der giver tagene en let svævende karakter, for ikke at glemme den oprindeligt planlagte lysende vandskulptur  - er enkle lystiltag, som medvirker til et levende og imødekommende skær. Således at du også på vej hjem gennem byen i de mørke timer kan passere hallerne, og udtænke morgendagens indkøb, for måske at Forføre din kone med en rejemad, som kokken Søren Gericke så klogt foreslår i kogebogen af samme navn.

Torvehalschefen har naturligvis som driftsherre ansvaret for alle fremtidige aktiviteter på torvet, og de konkrete tiltag københavnerne kommer til at opleve er noget han selv løfter sløret for i den kommende tid. Ovennævnte anbefalinger nævnes alene for at fortælle, at de arkitektoniske rammer er tiltænkt stor flexibilitet, som basis for livfulde hverdage i dette nye centrale byrum.

Dragende arkitektur, uanset hvor i verden den toner frem, er som en slags musikstykker, hvor hver  node har sin betydning og rolle i den samlede frembringelse. Og hvor de sammensatte bygge-komponenter kendertegnes ved at avle respekt på flere niveauer, og dermed ikke alene æstetisk. Det også være sig handels- og driftmæssigt i dagligdagen, og hærværksmæssigt, for blot at nævne par eksempler.

Hvor borgere i visse forstadskvarterer hærger løs på huse og gadeinventar, sker det diamentralt modsatte eksempelvis i Kongens Have, hvor borgerne generelt viser respekt efter deres picnic´s, fødselsdage, fodboldkampe, spil, musik, teater mv. Borgerne fornemmer intuitivt, at haveanlægget er noget særligt, og svarer igen med respekt.

Dette vurderes som væsentlige succeskriterier for torvehallernes kommende liv. Det nære  - ikke mindst  torvepladsen som grønt byrum med  37 nye platantræer, mange imødekommende egetræsbænke til de trætte fødder, de tryghedsskabende belysningselementer, letopfattelige gang- og handelslinier, genbruget af Grønttorvets oprindelige granitbrosten med sin slitage og historik fra pladsens tidligere liv, underjordisk renovationen væk fra de handlendes nærhed, pusleborde, lettilgængelighed for rullestole, barnevogne, ja for alle  -  og som ikke må glemmes, når de store linier og anlægsøkonomien skal gå op i en højere enhed.

Udfordringen for torvehallernes ærværdige byg- og driftsherre, Jeudan, bliver i de kommende årtier at sammensætte noderne i torvehals-melodien så smukt og driftsikkert som overhovedet muligt, og hele tiden have det samlede musikstykke for øje, og prioritere de enkelte noders betydning for samklangen. Så borgerne svarer igen med handelsmod – og handelsglæde. Om det er Mozart, Beethoven eller musik af nyere dato gælder de samme nydelses – og overraskelsesmæssige normer.

Enkelte steder på torvepladsen er der imidlertid ikke helt samklang endnu, hvis Københavnerne skal få det resultat, som de er blevet stillet i udsigt  – som også bloggerne berører i deres indlæg    vel 10-12 % af torvepladsen er præget af, at der været  ”flere komponister i spil”. Ikke fordi torvehalschefen ikke er i sin formelle ret hertil, naturligvis, men det er nødvendigt at fremhæve, så torvepladsens arkitektoniske sammenhængskraft  -  som er så vigtig for de besøgendes plads til alle fornemmelse  -   ikke nedgraderes unødigt.

I den sammenhæng fremdrages her en byrumsmæssig og arkitektonisk ønskeliste, som Jeudan og kommunen hermed opfordres til at rette deres handlekraft og fremtidige øjne mod:

 

Umiddelbart af driftsmæssige årsager er fjernet de førnævnte 6 træer på pladsrummet mellem torvehallerne, og 3-5 træer i periferien er i spil af mere tekniske årsager, men da Torvepladsen bygges på visionen om at fremhæve det historiske, grønne voldbælte mellem Ørstedsparken og Botanisk Have er dette en yderst uheldig byplanmæssig disposition, samtidigt med at det skaber et mere vindblæst pladsrum som forringer den vigtige udendørs handel her. Prøv i denne sammen-hæng at huske ramaskriget om Kgs. Nytorv, dengang pladsen afprøvedes uden Krinsens træer. Eller tænk på reaktionen på Grønnegårdsteatret, hvor Kunstindustrimuseet overvejede at fjerne træerne i dette berømte gårdrum midlertidigt under en nu henlagt byggesag  -  teatret har jo også netop sin tiltrækningskraft gennem træerne, og det faktum at scenen står midt mellem dem. Med udeladelsen af minimum torvepladsens 6 midterste træer ud af i alt 37 træer, så betyder det i hvert fald byrumsmæssige forringelser  -  ligesom hvis der skæres træer ud af Krinsens fine krans, fra Grønnegården  eller Frederiksberg Allés tronende rækker  –  utænkelige tanker.

Torvepladsens fortov ud mod Frederiksborggade integreres i torvepladsen. Hvis den samlede granitbelagte plads skal fremstå med optimal autoritet, som Københavns andre fantastiske by-pladser, er det et tektonisk problem med det nuværende beton-fortov langs Frederiksborggade -  men da det er udenfor matrikelskel er det alene op til kommunens velvilje. Hvorfor ikke skele til Kgs. Nytorv, Gammeltorv, Nytorv, Christianshavns torv, Thorvaldsens Plads og i øvrigt anvende den allerede projekterede granit-bordurstens-løsning til Torvepladsen?

Byrumsmæssig sammenhæng mellem Torvepladsen og den sydlige del af Israels Plads, over P-kælderen, så pladsen ikke opfattes som 2 adskilte enheder. Men som éen stor - ligesom det historiske fotostat viser  - dengang byens største plads.

En fremtidig offentlig passage i karréen mellem Frederiksborggade og Gothersgade, i slægt med Yorck´ s passage, så det historiske voldbælte på pladsen bindes direkte sammen i central ganglinie mellem Botanisk Have og Ørstedsparken. Med forgængerovergange i Frederiksborggade og Gothersgade.

Markant opgradering af Metroens torveopgang  - ved at fjerne dele af underjordisk cykelparkering, som ikke anvendes i særligt stort omfang – og udsmykke det således udvidede gangareal med historiske fotostater fra Bymuseet med motiver fra Grønttorvets eventyrlige fortid.

Lysende stålsøjler i de 2 torvehaller er vigtig for opfattelsen af pladsens fremtoning i aftentimerne og efter lukketid, hvor stadernes rullegitre er nede  - da halkonstruktionerne ellers vil fremstå for mørke. Med lysende søjler fornemmes ikke alene stadens opbygning, varerne, inventaret, men får også haltagene til at virke mere svævende.

Udendørs telte i hvid gennemsigtig sejldug i samme modulering og modullinier som indendørs stader –  men med rundt hul i midten opsat omkring træerne - således at ude og inde bindes endnu mere markant sammen. Og med de førnævnte regionale fotostater, der fremhæver Danmarks landdistrikters faktuelle formåen på en tiltrængt positiv vis. Frem for de kraftige lukkede plastflader som teltene har nu, i slægt med vejarbejder telte, der skal beskytte mod mudder mv.

Skiltning, branding bør i årene frem formgives til tage udgangspunkt i de enkle  torvehals-konstruktioner i stål  -  uden pyntetiltag –  såsom i særdeleshed de hvide frugt- og champagne-symboler på facaderne!  Så kød, fisk, ost og frugt bliver indslagene som giver fest og farver.

Til sidst bør fremhæves eksempler på mindre arkitektoniske indslag, som også allerede er skræddersyet til pladsen  - men som ikke er kommet med i slutspillet endnu :

Rytterlysene med deres specialdesignede torvehals-solceller til at genere torvehallernes strøm.

En granit/stålvægt til at veje sine køb efter anbefaling af Fødevareregion Kbh, en drikkepost til børn og voksne som de fleste kender fra sin tid i skolegården men her specialformgivet i granit så den vokser frem af pladsens granitbrosten, enkle lyse træinventarer i varm nordisk kontrast til stål/granit, den lysende vandskulptur i farvet glas udformet af kunstneren Nils Erik Gjerdevik/ Anders Krüger som der er allerede er bevilget betydelige fondsmidler til.

Alt i alt for at opnå mulighed for at flette ambitionsniveauets få løse sløjfer sammen hen af årene,

og ment som kvalificerede bud på torvehallernes meccano-samlesæts-arkitekturs vigtigste dansepartnere. 

VELBEKOMMEN 

 

 

 

Illustration 1:

israels-plads-historisk-780px

Historisk foto :  Københavns Bymuseum.Torvehallernes arkitektur er tænkt som genoplivning af Grønttorvet som det tog sig ud fra 1889-1998.

 

 

 

Illustration 2:

diagram-780px

Københavns Torvelaug´s  forslag til stadesammensætning anbefaler 100-vis af udendørs stader med regional frugt & grønt : alle danske æble-, pære-, blomme- og kirsebærsorter, alskens grøntsager, nordiske svampe, skovens- markens og strandens bær, landets forskellige honningtyper, æg, med meget mere.  De udendørs stader fordeler sig mellem platantræerne - på pladsrummet mellem de 2 overdækkede torvehaller og i randen rundt om dem.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk