Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Diskretion og storslåethed
Berlingske Tidende 2 maj 1999, 7. sektion, Boligen side 3

»Can Lis«, et af arkitekten Jørn Utzons to egne huse i Spanien, ligger dramatisk ud til en stejl klippekyst på den sydøstlige side af Mallorca - med udsyn over havets skiftende bevægelser. Talende med havet

Af Hans Peter Hagens og Foto: Søren Kuhn
Helt karakteristisk for dette hus, samt for Utzons øvrige projekter - såvel de realiserede som dem, der blev på papiret - er hans unikke evne til at skabe en hårfin balance mellem diskretion og storslåethed.
Her er tale om en intuitiv balancegang, som på respektfuld vis kombinerer en usædvanlig skabertrang med en grundlæggende personlig beskedenhed, relateret til den enkelte byggegrund og dens særlige landskabelige træk og historie.
At man overhovedet kan forene diskretion og storslåethed er et paradoks, som kun ganske få arkitekter vægter betydningen af. Det vil med andre ord sige et paradoks, som bestemt ikke er en selvfølge. Diskretionen sættes tværtimod, igen og igen, bevidst ud af funktion i meget nybyggeri - af frygt for at arkitekturen ikke skal virke umiddelbart slagkraftig nok. Mest iøjnefaldende opfattes disse balancebrud i større bygningsanlæg, som danner nye byrum ud til pladser, gadeforløb, parker, vandarealer eller landskaber - som markante danske eksempler kan nævnes den næsten færdigbyggede »Sorte diamant« i København eller kunstmuseet Arken i Ishøj - hvor arkitekturen fuldkommen bemægtiger sig byggegrundenes historiske og landskabelige karakteristika.
Poesien og overraskelsesmomenterne druknes i overfloden af arkitektoniske virkemidler. »Can Lis« er en mindre boligbebyggelse, men som ikke desto mindre alligevel opnår sin magnetisk dragende tiltrækningskraft gennem diskretionens dialog med storslåetheden.
Fra ankomstsiden ligger huset fuldkommen afskærmet af beskyttende mure, omgivet af klynger af fyrretræer. Lukketheden skaber udefra et af husets vitale overraskelsesmomenter - nysgerrigheden pirres - og følelsen af, at måtte vide hvad som foregår indenfor, at ville afdække husets hemmeligheder med egne sanser, er uomtvistelig. Lukketheden indefra derimod skaber en intimitet, en klar markering af beboernes ukrænkelige sfære, samtidig med at det forstærker den arkitektoniske virkning af husets orientering mod havet, de stejle klipper og horisonten. Heraf udspringer husets helt fortrolige, daglige og natlige, tale med havet og en række indre private gårdrum, som transformeres til ram-merne om vejrligets og hverdagens skiftende poetiske ansigter. Storm, sol, et granatæbletræ i blomst, havspejlinger. Oplevelser som forstærkes yderligere med et ganske enkelt arkitektonisk greb, idet husets vinduer er monteret på en sådan måde, at man indefra ikke kan se vinduesrammerne. Resultatet er en stærk dragende virkning, som giver følelsen af at være midt i landskaberne og havstrømmene. En virkning, som vil kunne fornemmes i mindre dramatisk grad i Paustian-husets fine lille restaurant med udsyn over et af Københavns nordlige havnebassiner.
Bag husets afskærmende mur ligger fire elegant forskudte bygningskroppe, sammenbundet af diverse gårdhaver og mure, orienterede i forskellige musisk placerede vinkler mod det brede udsyn. Hver bygningskrop, henholdsvis en spise/opholdssektion, en stuesektion, samt to sovesektioner indeholder både indendørs og udendørs arealer som alt efter vind og vejr kan gå ud i et, eller fungere adskilt.

Beslægtet med
organisk arkitektur
Hvad angår husets rumlige opdeling med lukketheden, anonymiteten contra åbenheden, lyset, havet - dvs. de offentlige, halvoffentlige, private zoner - forekommer den arabiske påvirkning tydelig. En lang række ældre arabiske byer rummer fuldkommen lukkede, labyrintagtige gaderum, som byder på den ene overraskelse efter den anden, hvis man vel at mærke får lov til at overtræde dørtærsklerne. Det er tærsklerne til de indre paradisiske gårdhaverum med deres væld af blomster, frugter, fugle og dufte, som kun er forbeholdt særligt udvalgte gæster.
Husets byggetekniske opbygning derimod har sit udspring andetsteds. Flere af Utzons huse er nemlig raffinerede samlesæt udsprunget af hans mangeårige tanker omkring organisk arkitektur. Samlesæt af de simplest mulige byggekomponenter udtænkt til det enkelte projekt, og dette gælder såvel Sydney-operaen, parlamentsbygningen i Kuwait, Bagsværd Kirke i København, Can Lis og mange flere.
Jørn Utzon skrev i 1947 sammen med arkitekten Tobias Faber om organisk arkitektur: »Vækster i naturen (...) er opbygget af en masse små ens elementer af vidt forskellig art og karakter, der i kombination med sig selv eller andre giver en uendelig rigdom og storhed - i rumlig, stoflig, formmæssig og farvemæssig henseende. Man kan her begynde med det enklest mulige eksempel for at komme til klarhed over naturens og dermed også arkitekturens inderste væsen. Vi er selv opbygget af sådanne elementer, og hele vor tankeverden kan aldrig skabe noget, der ligger uden for naturens uendelige rigdom - så vi kan først ved den fulde forståelse og i kontakt med naturen stå helt frit til at skabe med vort eget personlige udtryk«.
Can Lis er ikke fra Utzons såkaldte organiske eller additative arkitektur-periode, men brugen af de enklest tænkelige byggekomponenter i samspil med de omgivne landskaber, er nært beslægtet.
Hovedbyggekomponenten, som danner vægge, mure og søjler, er en lokal sandsten i smukke gullige nuancer - et af øens oprindelige byggematerialer, som kan ses i de omkringliggende ældre landsbyer - savet ud i håndtérbare kvadre.
Ellers består byggekomponenterne i al sin enkelhed af særligt støbte betonbjælker, som spænder over mure og søjler, dækket af smalle hvælvede keramiske loftsmoduler, der giver en smuk rummelighed. Til gulvene er også benyttet en lokal stenart, i mere grålige nuancer, med en visuel lidt grov overflade afstemt sandstenens ligeledes upolerede, grove stoflighed.
Modulerne til de hvælvede keramiske lofter er håndlavede, og har derfor også fået en bevidst irregularitet i deres stoflighed.

Indbyggede møbler
En lang række af husets møbler er indbyggede, som en fast del af husets arkitektur, hvoraf en del er udhuggede i sandstensdele og beklædt med keramiske fliser, glaserede med sorte, hvide og brune glasurer. Huset forekommer som modelleret op på stedet, og fremstår nærmest som en lokal geologisk struktur. Efter sigende er husets endelige tegninger også først udarbejdet efter opførelsens afslutning. Under opførelsesforløbet er byggeprocessen nemlig blevet fulgt tæt, og der har løbende været korrektioner nøje afstemt husets forskellige udviklingsstadier - vurderet på stedet sammen med håndværkerne.
I relation til at skulle skabe en bygning til en ganske specifik grund, hvor der er tale om den fineste tilpasningskunst, kan jeg ikke lade være med at tænke på Christian IVs Rundetårn i København. Rundetårn blev tilsyneladende også modelleret op. Højden blev ikke besluttet før i 1639, hele to år efter grundstensnedlæggelsen, idet det var op til kongen at vurdere den endelige højde, efterhånden som murerarbejdet skred frem. Tårnets dimensioner skulle for enhver pris passe perfekt til lokaliteten. Her er vi i storbyen, Can Lis er midt i landskaberne, men alligevel er det to sider af samme sag i bestræbelserne på at skabe stolte, værdige bygningsværker. Et hus skal vokse frem af den enkelte byggegrunds og de omkringliggende landskabers særpræg. Et uendelig smukt karakteristika ved Utzons arkitektur.
Hans Peter Hagens er arkitekt med bygninger og havekunst som speciale.
Artiklen om Can Lis er den fjerde i en serie om spændende bygningskunst. Den første om »Falling Water« blev bragt 7. marts, den anden om La Maison de Verre 21. marts og den tredje om Casa Gilardi 11. april.

Billedtekst:
, Opholdsrummets fantastiske udsyn over Middelhavet - hvis dragende virkning forstærkes ved at vinduerne er monteret så rammerne ikke er synlige indefra. I rummets øverste højre hjørne markerer et lille slankt vindue livets sarte gang, Solen sender sit lys gennem det en gang dagligt i et ganske kort tidsrum.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk