Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Det åbne hus med den lukkede have
Berlingske Tidende 19 september 1999, 7. sektion, Boligen side 3

Arkitekt Knud Peter Harboe byggede i 1958 huset i Ordrup. Det er siden blevet fremhævet - herhjemme og i udlandet - for dets arkitektoniske enkelthed og samspillet med haven. Nærværende arkitektur

Af Hans Peter Hagens
En høj hvidblomstrende tjørnehæk skjuler huset mod ankomstvejen, kun en ganske smal åbning til gående og en bittelille bil angiver at der overhovede er tale om en beboelse. Via åbningen i det levende hegn ledes den besøgende gennem en passage ind til husets første gårdrum, hvis himmelhvælv dækkes af et kolossalt æbletræ«s blidt omfavnende krone.
Først herunder toner indgangspartiet og det øvrige hus, med sin meget beskedne højde, frem.
Passeringen af husets entre afslører imidlertid heller ikke husets gådefuldhed. Den førstegangs-besøgende må andægtigt vente med at danne sig et overbliksbillede af husets plan, indtil samtlige dør- og have-overgange er passeret.
Arkitekt Knud Peter Harboe«s hus i Ordrup, bygget sammen med hans kone Sonja Bendix til dem selv og deres børn, er beliggende på den ene af to aflange dobbeltgrunde, hvis frodige haverum er opdelt af mur og hække, bagtil naturligt afgrænset af en mindre skov.
Hver af de to grundstykker rummer et aflangt hus i samme konstruktions-princip, af selvsamme arkitekt, i et uhyre enkelt og minimalistisk formsprog - nøje tilpasset de meget forskelligartede haverum, hvor ens sanser rettes mod en meget lang grøn havestrimmel med vindruer og bambus, et flisebelagt kvadratisk gårdparti med et lille vandbassin grænsende op til et gingkotræ og en skulptur af billedhuggeren Kai Nielsen, et mere kuperet terræn hen imod skovbrynet med husets egen miniproduktion af brombær, og så endelig ankomstgården med det vidunderlige gamle æbletræ.
Kontrasten mellem husets åbenhed, rettet mod disse indre haverum, og så lukketheden ud imod gaden er stærkt medvirkende til at definere husets funktionelle skønhed, idet denne opdeling sikrer en flersidig anvendelighed der kan afstemmes årstiderne, vejrforholdene, humøret, beboernes skiftende behov for gæster eller privathed.
Havens vigtighed er uomgængelig, og de enkelte haverums fremtoning forstærkes oven i købet yderligere af husets udefra meget diskrete materialevalg. Her er tale om murede flader som fremstår pudset op og hvidmalede, afsluttet med et fladt tag liggende på sorte træbjælker, båret af slanke træsøjler eller af selve murværket.
En smuk anonymitet som virkelig formår at bringe planterne i en intens dialog med arkitekturen.
Huset i Ordrup, der er opført i 1958, kan ses som en nytænkende udløber af den nordiske funkistradition, den hvide stil, med alle dens raffinerede varianter af oftest hvide huse i stærkt forenklede formsprog - tegnet af vore danske Arne Jacobsen, Mogens Lassen og Wilhelm Lauritzen, eller af svenske Erik Gunnar Asplund, finske Alvar Aalto, sammen med en længere række af andre arkitekt-begavelser, som alle medvirkede til at gøre efterkrigstidens Norden til et symbol på den bedst tænkelige byggeskik og møbelskunst.
Men der rørte sig sideløbende hermed andre strømninger, som påvirkede Danmark. Fra USA, hvor store dele af den europæiske intelligentsia havde bosat sig efter nazisternes forfølgelser af alle selvstændigt tænkende individer, kom der nye signaler - ikke mindst fra arkitekterne. Som følge af en generøs og forudseende amerikansk indstilling til dette europæiske flygtningeproblem, gav man ikke alene opholdstilladelser, men også konkrete opgaver og prestigefyldte undervisningsjob.
De europæiske arkitekter, med Ludwig Mies van der Rohe i front, foldede sig sammen med en række amerikanske kolleger ud med epokegørende åben-plan-bebyggelser og glasskyskrabere, hvor de spinklest tænkelige konstruktioner og transparens blev de gennemgående nye karakteristika.
Formsproget, og de dertilhørende teknikker, sås i 1950«erne i Danmark, og transformeredes i de begavede tilfælde til en dansk rodfæstet arkitektur, pegende fremad - synliggjort ved eksempelvis arkitekt Jørn Utzons eget hus i Hellebæk fra 1952, arkitekt Erik Christian Sørensens egen bolig i Charlottenlund fra 1955 og Knud Peter Harboes hus i Ordrup. Alle huse med de nye åben-plan-principper.
Knud Peter Harboes hus har en vidunderlig stor åbenhed i sin grundplan på trods af de mange forskellige haverum og det i begyndelsen (bevidst) svært opfattelige overblik.
Man kan sige at huset er zone-opdelt, der er i alt tre zoner spændende fra først en arbejdsdel (Knud Peter Harboe«s tegnestue) med mulighed for seperat indgang fra ankomstgården, dernæst en spise- og opholdsdel med udgang til det flisebelagte kvadratiske gårdrum og den lange grønne strimmel og til sidst en sovefløj med alle familiens soverum vendende ud mod skovbrynet og stilheden.
Spise- og opholdsdelen toner frem med et rigtig georg-gearløs-køkken med de finest tænkelige skydelåger og skuffer, der på genial vis kan trækkes ud fra såvel spisestuen som fra selve køkkenet, hvorved denne zones åbenhed tilføjes en ekstra dimension og fleksibilitet. Det kan godt være, at mange amerikanere i daværende årti fik åben-køkken-principper i både et-plans-husene og skyskraberne, men det her er ganske enkelt for viderekomne. Fra spisedelen er der permanent åben forbindelse til en mindre opholdsdel, hvor snakken efter middagen kan fortsætte til lyden af levende ild fra et skønt ildsted, der rumligt definerer overgangen mellem disse to sammensmeltede dele.
Materialerne er i alle tre indvendige zoner de samme som udvendigt, nemlig pudset og hvidmalet murværk sammenstillet med de synlige sorte trækonstruktioner, som bærer taget. Husets gulve fremstår i alle opholdsrum med ubehandlede fyrretræsbrædder, mens at toiletgulvene er belagt med Ølandssten i deres fine nuancer. Enkelte sektioner har de, dengang huset blev opført, helt nye ovenlys »sky-lights«, som siden er blevet utroligt udbredte.
Arkitekten Knud Peter Harboes tidlige arbejder bestod af en hel serie forskellige villaer i Danmark, i slægt med huset i Ordrup, størstedelen dog realiseret i hovedstadsområdets nordlige kvarterer. Det er alle enkle huse i et smukt arkitektonisk udtryk, som desuden har et uhørt vigtig kvalitetstegn : Nemlig det at arkitekten og hans familie selv ønsker at bo i et af de værker, som de selv har tegnet og skabt. Ellers er det nemlig ikke så sjældent at arkitekterne foretrækker at bo i bindingsværkidyllerne med alle deres farvestrålende stokroser.
Første artikel om »Nærværende arkitektur« blev bragt i avisen den 22. august.
Den handlede om Erichsens Gård i Rønne.
Hans Peter Hagens er arkitekt med bygninger og havekunst som speciale.

Billedtekst:
Foto: Hans Petter Smeby Et af husets mange varierede haverum - her et flisebelagt parti med beboernes og fuglenes vandbassin grænsende op til et gingo-træ og en skulptur af Kai Nielsen.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk