Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Uventede arkitektoniske rumligheder
Berlingske Tidende 10 oktober 1999, 7. sektion, Boligen side 5

Mogens Lassens tøndehvælvede hus i Gentofte, der blev bygget i 1939, har i det ydre træk fra den verdenskendte arkitekt le Corbusier. Derimod er husets indre univers meget personlig og livskraftig.

Af Hans Peter Hagens Foto: Jan Jørgensen
På samme måde som en pottemager kan skabe overraskende og funktionelle former af en anonym lermasse, fremstår Mogens Lassens hus og have som modelleret af de rene almindeligheder, nemlig mursten, beton og træ, for ikke at glemme den til at starte med ganske ordinære byggegrund.
Men via en frækt slynget ankomststi, omkranset af 2,5 m høje buede bøge- og avnbøgehække, som bevarer husets indgangsparti hemmeligt lige indtil man står foran hoveddøren, åbner dette lille bygningsværk ikke desto mindre for helt uventede arkitektoniske rumligheder. Skræddersyet til bygherren, ingeniør Jønsson, i 1939's Gentofte. Som ét blandt flere huse i de nordlige københavnske villakvarterer, hvor arkitekten Mogens Lassen (1901-1987) hovedsagelig foldede sin intuition for modellering ud.
Hele husets gådefulde atmosfære anslås allerede ved den slyngede ankomststi, eller havegang, som er ekstremt nysgerrighedspirrende, næsten som Egeskov Slots oprindelige labyrint af klippede bøgehække. Dette uhyre enkle landskabelige træk aktiverer straks den besøgendes sanser og intensiverer derved opmærksomheden rettet mod at træde ind i boligens indre univers.
Husets indre er centreret omkring bygningsværkets livgivende hjerte: En uforlignelig kamin, som burde være enhver menneskebolig forundt. Udover at producere varme og være et usædvanlig skulpturelt møbel, her i svungne kurver i pudset murværk, er den hele husets magnetisk dragende samlingspunkt.
Klonnnnnnng! Så er man igen i kaminens nærhed, fordi man simpelthen ikke kan lade være. Varmende magnetisme.
Over kaminen ser man husets tøndehvælvede lofter, som løber på langs hen over husets forskellige rumsektioner - henholdsvis to hvælv over stue/opholdssektionen, ét hen over køkken/entré/gæsterumssektionen samt endelig et over soverumssektionen - båret af murede teglfacadepartier og indervægge.
Husets pragtfulde hvide tøndehvælvinger er støbt i det ellers så forhadte materiale, beton, hvori der på nøje udvalgte steder er lavet udskæringer til at lede dagslyset ind.
Lysvirkningerne er på éngang ganske diskrete, idet de forekommer som en selvfølgelig og integreret del af arkitekturen, og samtidig både markante og vidunderlige, når man opholder sig lige under dem. Disse vekselvirkninger mellem lys og mørke er utrolig smukt udført og det gibber i én af begejstring.
Omkring kaminen er alle de fælles opholdszoner placeret. Både funktionelt og ligetil, og så alligevel modelleret med arkitektens allestedsværende nærvær - synliggjort ved en særlig opholdsplads med kontakt til den levende ild, en rummelig stue som går videre over i en spisesektion med direkte forbindelse til køkken, samt endelig en udvalgt plads til bygherrens klaver.
Vedrørende et hus' køkken og spisefunktioner er der i Lisbet Balslev Jørgensens fine bog om Mogens Lassen et særskilt afsnit om hans tanker herom, som bl.a. lyder: »Køkkenet skal være hverdagens Pantheon. Prologen skal være som i Brasserie Lipp, en lille én lige når man kommer ind, hvor man kan stå lidt og indånde stedets atmosfære og rummets skønhed. I ro og mag finder man sine pladser. Fællesskabet ved bordet kan begynde, vare i mange timer og fortsætte længere endnu foran pejsens åbne ild.«
Bygningens materialevalg fremhæver desuden husets jordbundne dialog med dets beboere. Facaderne fremstår udvendigt med synlige røde teglsten, mens alle husets indre vægge af samme materiale er pudset op. Alt beton er hvidmalet.
Gulvene er belagt med bøgeparket med undtagelse af pejsearealet, som fremstår med mindre mørke kvadratiske fliser. Husets mange raffinerede skydedøre og vinduesrammer er udført i træ, mens de fælles opholds-zoner ligger i direkte forbindelse, og i samme niveau som husets terrasse, der er placeret højt på grunden og med fint udsyn - ikke mindst til haven. Den er et dejligt indelukke, helt skærmet af fra omverdenen med de klippede grønne hække som levende vægge. Haven tager sig ud som en skrånende plæne, oprindeligt planlagt med adskillige frugttræer, men som i dagens fremtoning desværre er fravalgt.
Denne bygnings arkitektoniske udtryk, sammen med mange andre værker fra Mogens Lassens hånd, står i nært slægtskab med den berømte schweizisk/franske arkitekt, maler og skulptør Le Corbusiers tidlige arbejder. I særdeleshed hans beboelseshuse opført i Paris' gamle kvarterer i 1920'erne - sjældent formgivet brugsskulpturer - i nye, men behagelige og lyse materialer, ofte i en usædvanlig dragende kontrast til byens ældre romantiske huse. Et virtuost samspil mellem nyt og gammelt, som gjorde Le Corbusier til modelleringens mester, i disse hans tidlige arbejdsår.
Mogens Lassen arbejdede på denne tid i Paris en periode for et dansk ingeniørfirma og oplevede dermed den ny arkitekturstrømning i dens frodige spiringsfase.
Mens Mogens Lassens ydre arkitektur ligner Le Corbusiers meget, er hans huses indre universer derimod meget personlige og livskraftige i deres nærvær.
Lassen boede og arbejdede i et af sine egne huse, påbegyndt i 1935 og indarbejdet i det stejle terræn ved Christiansholmsfortet i Klampenborg. Et pragtfuldt byggeri i flere planer og med et stort atelierrum i baghaven, eller laboratorium om man vil, hvor han kunne udføre sine modelleringsarbejder og eksperimenter med bygningskunsten.
Mange vil måske tro, at her er tale om millionærbyggeri. Men i og med at Mogens Lassen arbejdede i enkle former og materialer indikerer arkitekturen snarere, hvad der i de rette hænder kan føre til skønhed, uden at dette er tilfældet. Oven i købet helt friholdt for brugen af gængse slots- og palæ-efterligninger, samt forgyldninger, rokoko-snoninger, blankpolerede sten fra eksotiske lande, glaceret tagteglsten og stuk - som ellers trives selv i de huse, der opføres anno 1999. Mogens Lassens hus i Gentofte, som sagt bygget i 1939, fortæller i hvert fald en helt anden historie.
Dertil bør sluttelig tilføjes, at huset er forbilledligt vedligeholdt af de nuværende ejere, med stor respekt for det bygningsværk, der her virkelig er tale om.
Mogens Lassen blev af de forrige ejere bedt om at lave en mindre udvidelse, som skulle være i samspil med den oprindelige bygnings udtryk og materialer, hvilket har givet flere kvadratmeter, men som angiveligt også har skabt polemik blandt fagfolk.
Men den dag i dag, 60 år efter opførelsen, fungerer råhuset stadig som den drøm, der blev gjort til virkelighed i 30'erne.
Første artikel om »Nærværende arkitektur« blev bragt i avisen 22. august. Den handlede om Erichsens Gård i Rønne. Den anden artikel blev bragt 19.
september og handlede om arkitekt Knud Peter Harboes hus og have i Ordrup.
Hans Peter Hagens er arkitekt med bygninger og havekunst som speciale.

Billedtekst:
Husets livgivende hjerte, kaminen, i smuk dialog med de fælles opholdsarealer og disses tøndehvælvede lofter og vinduer. Nærværet i arkitekturen er et nøgleord i Mogens Lassens arbejder.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk