Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Husene i landskabet
Berlingske Tidende 31 oktober 1999, 7. sektion, Boligen side 11

Fredensborghusene og Kingohusene, tegnet af Jørn Utzon i begyndelsen af 60erne, er et smukt eksempel på hvordan bygninger og have/landskab er en helhed. Det glemmes desværre i dagens parcelhusudstykninger, hvor landskabet al for tilfældigt splittes op. Nærværende arkitektur

Af Hans Peter Hagens og Foto: Jan Jørgensen
Når bygninger, haver og landskaber - på trods af en række vidt forskellige karaktertræk - alligevel kan opfattes som en helhed, med flydende grænser, vil de ofte opnå en universal skønhed. Kingohusene og Fredenborghusenes bygninger, haver og landskaber fremstår netop som fuldkommen uadskillelige elementer. Her er det nærmest en absurd eller måske ligefrem forkert tanke, alene det at forestille sig husene eller jordene hver for sig. Der er tale om organiske sammenvoksede strukturer, som har vist sig uovertrufne som boliger for mennesker.
Kingohusene og Fredenborghusene, opført af arkitekt Jørn Utzon i hhv. 1957-58 og 1962-63, består hver især af elegant slyngede rækker af klassiske gårdhuse - med små private haver omkranset af beskyttende læmure - som tilsammen udgør en »perlekæde« af ens huse, i en ophøjet harmoni med et kuperet terræn der fungerer som fælles grønning.
Prototypen er et uhyre enkelt gårdhus, oprindeligt udviklet som et konkurrenceforslag om et nyt skånsk typehus i Sverige i 1953, bestående af et kvadratisk grundmodul med en vinkelformet bolig omkring et aflukket gårdrum.
Boligens to fløje er som grundprincip disponeret med køkken og opholdsstue i den ene vinkel, mens der er soverum, entré og garderobe i den anden vinkel - dog med diverse varianter alt efter placering af eksempelvis garage, arbejds-værelse, hobbyrum m.m.
Gårdhusbebyggelserne viser, hvor fremragende, en i sig selv meget ensformig arkitektur kan fungere, fordi der er en utrolig god prioritering af private og fælles zoner. I planlægningen af selve husene og deres indre gårdrum er der nemlig lagt stor vægt på behovet for den helt private enhed, der alligevel er med i en større sammenhæng.
De omkringliggende landskaber - bearbejdede med en stærk intuition og forståelse for de to områders oprindelige landskabelige værdier - omkranser elegant boligerne og giver dermed naturlig plads til leg, nabotræf og dyreliv.
Gårdhusene er skudt op i såvel Sverige som i Danmark, dog er det kun Kingohusene og Fredenborghusene som Jørn Utzon selv har fulgt gennem såvel skitse-, projekterings-, og opførelsesfaserne, hvilket fornemmes tydeligt.
Kingohusene, som ligger ved Helsingør, er opført omkring en lille sø og grønning, der fungerer som boligernes fælles opholdsareal. Arkitektens nænsomme eksploration af det oprindelige byggefelt har gjort landskabets højdekoter, gårdhusene og beplantningerne til den dejligste musiske komposition.
Som en både økonomisk og planlægningsmæssig kuriøsitet, forholder det sig sådan at den tilknyttede landskabsarkitekt, Jørn Palle Schmidt, kun havde 5.000 kr. som sit rådighedsbeløb til hele anlæggelsen af Kingo-husenes friarealer! Der var derfor kun akkurat penge til frø - frø fra eg, tjørn, birk, pil og græs m.m. - og så en harvning af byggefeltets jorde. Jordene blev harvet med hestekraft, dernæst blev træ- og græsfrøene udsået.
Filosofien var herefter at de vækster som spirede og blev til træer og græs fremover skulle udgøre Kingohusenes fælles beplantningsarealer. Man fristes til at sige: Dristigt enkelt. Men når man oplever den landskabelige atmosfære på stedet i dagens fremtoning, bliver man bevidst om at stategien var en genial måde at gøre en dyd ud af en nødvendighed. Selv om det er en unik historie og beløbet ville svare til mere i dagens Danmark, udsender denne løsningsmodel dog signaler om, at fantasiens økonomi ikke altid behøver være mindre effektiv end økonomiens fantasi.
Fredensborghusene som ligger tæt på Fredensborg Slot - opført med Dansk Samvirke som bygherre med formålet at huse hjemvendte udlandsdanskere - rummer såvel de tidligere beskrevne gårdhuse, men også diverse fællesarealer såsom restaurant, opholds- og avisstuer, ankomstfoyer, hovedterrasse m.m.
Bebyggelsesplanens komposition giver igen musiske associationer. Gårdhusene, fællesarealerne og de mange terrasser danser på følsomste vis med landskaberne og disses vækster.
Ankomstarealerne til Fredensborghusene er placeret højst på grunden, således at man får det fineste udsyn og overblik over det kuperede terræn, såsnart man træder ind over dørtærsklerne til de enkelte huse. Virkningen forstærkes ved, at der meget bevidst er arbejdet med en arkitektonisk lukkethed contra åbenhed ved henholdsvis indgangspartierne og gårdhaverne.
Indgangspartierne signalerer privathed, mens at gårdhaverne åbner sig diskret op og danner overgang til den store fælles grønning, som bebyg-gelsesplanens organiske slangeform grænser op til.
Hvad angår landskabsarkitekturen, hvor Jørn Palle Schmidt ligeledes har været koblet på anlæggelsen af bebyggelsens friarealer, er der igen tale om et uhyre enkelt greb. Den fælles grønning er kun sparsomt beplantet, men har til gengæld udsigt til både skov og eng, som ligger i små gåafstande. Ved ankomst-arealerne er der arbejdet med flader af bøgehække der holdes klippede, og som har enkelte overstandere af egetræer, der har fået lov at vokse igennem.
Selve gårdhaverne er overladt til beboernes egne udfoldelsestalenter - en fra arkitektens side meget bevidst måde at give beboerne mulighed for at sætte personligt præg på deres egne boliger - og dermed et vigtigt incitament til den trivsel som tydeligt fornemmes er til stede. Her skiller Jørn Utzons disponeringer sig væsentligt ud fra mange nyere boligbebyggelser, som alt for ofte overser det menneskelige behov for at have sit helt eget »skatkammer«, og i stedet ligger for store dele ud til kollektive formål.
Begge boligbebyggelser og disses beskyttende læmure er muret op i gule teglsten, som dermed er det altdominerende materiale. Men i og med at det kuperede terræn er sindrigt indarbejdet i husenes formsprog fremstår den samlede bebyggelse alligevel med stor variation og mange forskydninger både horizontalt og vertikalt.
Selv om husene er opført helt tilbage i 60erne, er der faktisk ikke i Danmark set noget lignende siden. Selv om Danmark bygger løs. Hæmningsløs. Der bygges for tiden ikke mindre end 8.000-9.000 nye énfamiliehuse hvert år, oftest typehuse, der placeres fuldkommen utilpassede de danske landskaber og byers oprindelige strukturer. Engene, markerne, de grønne fælleder, åerne, søerne, oprindelige stiforløb, levende skov og hegn matrikuleres op i kønsløse parceller. I hvilken sammenhæng det kun alt for tydeligt fornemmes, hvordan mange danskere ganske enkelt har fortrængt landets beskedne størrelse.
Danmarks samlede grundareal på kun 43.075 kvadratkilometer nødvendiggør langt større forsigtighed og respekt i omgangen med det tilbageværende kulturlandskab.
Til dem som det forekommer gammeldags og anakronistisk at beskrive disse to boligbebyggelser af Jørn Utzons, vil det derfor være relevant at pointere tidløsheden i såvel hans arkitektur som hans landskabsbehandling.
Fredens-borghusene blev fredede i 1987, og vil derfor uhindret kunne inspirere nuværende og nye generationer, med deres musikalitet. Ikke at forglemme Kingohusene.
Hans Peter Hagens er arkitekt med bygninger og havekunst som speciale.

Billedtekst:
Fredensborghusene - med små private haver omkranset af beskyttende læmure - udgør tilsammen en »perlekæde« af ens huse i en ophøjet harmoni med et kuperet terræ der fungerer som fælles grønning. <;,>Bag læmurene - på i Fredensborghusene og som her Kingshusene - ligger de enkelte huses gårdhaver, som er overladt til beboernes egne udfoldelsestalenter - en fra arkitektens side meget bevidst måde at give beboerne mulighed for at sætte personligt præg på deres egne boliger - og dermed et vigtigt incitament til den trivsel som tydeligt fornemmes på stedet. <;,>Kingohusenes frodige samlingspunkt er et dejligt sø-areal, der fungere som bebyggelsen fælles grønning for menneske-, dyre, fugle- og planteliv. <;,>Beliggenhedsplanerne viser hvordan Kingohusene's og Fredensborghusene's bygninger, haver og landskaber fremstår som fuldkommen uadskillige elementer, idet der er tale om organiske sammenvoksede struktur.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk