Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Transformation fra møbel til hus
Berlingske Tidende 5 marts 2000, 7. sektion, Boligen side 8

Verdens-arkitektur

Af Hans Peter Hagens
Et underfundigt bo-møbel eller møbel-bo. Transformation fra møbel til hus, eller omvendt, er iøjnefaldende når Ray og Charles Eames egen bolig i Californien sammenstilles med deres enkle, men livlige reol-modulsystem, begge virkeliggjort i årene omkring 1950. Energi, stolthed og fyrighed oser ud af begge produktioner, på trods af at de er tænkt som simple samlesæt, der med største lethed ville kunne serieproduceres. Boligen var een ud af en række såkaldte Case Study Houses, et særligt amerikansk byggeprogram, hvis perspektivrige mål var at danne forbilleder for enfamiliehusbyggeriets vokseværk.
Los Angeles udstrækning udviklede sig efter afslutningen af Anden Verdenskrig hurtigere end lysets hastighed. Havnens større betydning, opnået via sin position som en af USAs vigtigste baser på vestkysten i krigsårene, sammenholdt med en støt voksende industri inden for olie, luftfart, film, bygge- og anlægsarbejder m.m., gav basis for et kolossalt tilflytningspotentiale. Noget nær en syndflod af nye typehuse skyllede ind over de måbende landskaber. Oplevelsernes og trivslens arkitektur, som almindeligvis er ganske tids- og planlægningskrævende affærer, måbede også.
Case Study Houses var paradoksalt nok ikke et statsligt, men et privat initiativ, hvis mål var at fremvise alternative løsningsmodeller gennem udstillingsvirksomhed i disse studieboliger, realiseret i fuld skala. En forlægger af et arkitektur- og kunsttidsskrift organiserede, at udvalgte arkitekter skulle give deres tolkning af typehusets mere mangfoldige muligheder.
Mens klassiske modernistnavne som Pierre Koenig og Richard Neutra foldede deres huse ud i tidens yderst minimalistiske, men også smukke formsprog - hvor en beboers spraglede påklædning eller hang til prikkede gardiner næsten ville kunne gribe forstyrrende ind i strømlinetheden - føjede Ray og Charles Eames ekstra dimensioner til. Deres Case Study House no. 8, opført i Pacific Palisades i Santa Monica Canyon, rummer anderledes legende og humane universer, hvor den menneskelige udfoldelsesglæde er blevet en del af selve husets væsen. Lidt ligesom den materialemæssigt meget varierede reol (illustration), der kan rumme både bøger, breve og hemmelige nips - beskrivende menneskets tanker, forelskelser, med meget mere - giver husets beslægtede byggesystemer plads til verdens liv.
Til de små personlige verdensskildringer i form af skulpturer, tæpper, etnografiske nips, malerier, og ikke mindst ægteparrets egne møbler, der er blevet uundværlige del-elementer af boligens arkitektur. En essentiel forskel fra de mere strikse arkitekturretninger, hvor mennesket i højere grad må indordne sig og hvor det nogle gange næsten kan komme til at fremstå som et nødvendigt onde. Tænk eksempelvis på megen klassicistisk arkitektur opstået og genopstået utallige gange op igennem historien, eller på nogle af de strammeste værker af modernismens mest konsekvente udøvere som Mies van der Rohe og i nogle tilfælde vor danske Arne Jacobsen. Dermed ikke være sagt, at disse retninger står for en ringere arkitektur holdning, kun at det humane aspekt ikke altid har første prioritet.
Ray og Charles Eames' egen bolig udtrykker en vitalitet, et arkitektonisk overskud, med modet til at gøre de menneskelige handlemønstre til en selvfølgelig bestanddel.
Præcis det, som får arkitekturen til at tilnærme sig organiske strukturer og opnå væsenets karakter. Som en spidsfindig parallel skrev den svenske forfatter og dramatiker August Strindberg om håndværket at bygge musikinstrumenter (violiner): ». . . man kan ikke bygge en cremoneser, men man kan fremelske den, opdrage den, give den en historie, traditioner. Da bliver den en person, noget i retning af et levende væsen, bliver menneskeliggjort, åndeliggjort, så at hestehårene og fåretarmen mister det animalske, og træfibrene det vegetabilske, sargen bliver til et menneskebryst, en lunge, en strube, og når den synger, vil der høres stemmer fra århundredernes dyb. Måske er det hemmeligheden ved store kunstværker fra ældre tider.«
Case Study House no. 8 toner frem op mod et bakkedrag, omkranset af store beskyttende og velduftende eukalyptustræer (gl. sort/hvide foto). Her er tale om et uhyre enkelt og fleksibelt byggesystem bestående af præfabrikerede stålsøjler og bjælker, samlet i en slags rammekonstruktioner i to planer og siden sindrigt beklædt med facade-, væg-, gulv- og loftselementer i en rytmisk komposition.
Facaden kan på flere steder åbne og lukke på forskellig vis, afstemt behovet for kontakt med omgivelserne/haven og graden af privathed. Huset er opdelt i to separate afdelinger, med henholdsvis bolig og studio, som ligger i forlængelse af hinanden omkring et fælles gårdhaverum.
Boligen har et herligt dobbelt opholdsrum, som grænser op til en køkken- og spisesektion ligeledes placeret i stueetagen, mens sove- og baderum ligger på 1. sal.
På grund af krigen var der efter sigende ikke så mange materialer tilgængelige som normalt under opførelsen af de forskellige Case Study Houses, hvorfor arkitekternes opgave til dels blev at gøre dyder ud af denne påtvungne nødvendighed.Ray og Charles Eames' humane samlesæt, som i princippet svarer til at bo i det forstørrede reol-modul eller i et stillads, viser da også, at typehuse hverken behøver at være ekstravagante, kedelige eller dyre. Sagens kerne i denne sammenhæng er, at det kræver talent at udnytte de billige og enkle ressourcer på smuk og funktionel vis. Netop her, hvor de fleste typehusfirmaer må melde pas . Alene i Danmark, hvor der årligt bygges op mod 10.000 nye enfamiliehuse, er der et skrigende behov for danske pendanter til Case Study Houses - tilpasset vores landskaber, det køligere klima og vor byggeteknik - måske ligefrem opført som årlige eller to-årige begivenheder med lige vægtede krav til økonomisk og kompositorisk nytænkning.
Case Study House no. 8s grundlæggere og beboere, Ray og Charles Eames (hhv.
1916-1988 og 1907-1978) har bestemt ikke kun påvirket arkitekturen gennem det byggeri. Deres utallige internationalt udbredte møbler, deres udstillingsarrangementer og film er alle glimrende eksempler på, at overgangene mellem de forskellige design-, arkitektur- og kunstfelter ikke er store, når det lægges i hænderne på innovative kompetencer.

Billedtekst:
Ray og Charles Eames Case Study House no. 8 viser, at typehuse hverken behøver være ekstravagante, kedelige eller dyre.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk