Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Et konglomerat af nærvær
Berlingske Tidende 2 april 2000, 7. sektion, Boligen side 6

Verdens-arkitektur

Af Hans Peter Hagens og Fotos fra bøgerne:The Rietveld Schröder House og GA,Gerrit Thomas Riet veld.
Fra hus til møbel til maleri til skulptur til stikkontakt er der ingen skillelinjer i formgiveren Gerrit Rietvelds (1888-1964) sfærer.
I Rietvelds Schröders Huis - opført så tidligt som i 1924 klos op ad et ældre rustikt teglstenshus i Utrecht i Holland, som bolig til Truus Schöder - er hele hans sjæl synliggjort ned til mindste detalje.
Dørhåndtag, belysning, borde, stole, døre, skabe, hylder, altaner, elpaneler, vaske, vinduer er tænkt sammen i et vidunderligt konglomerat, der munder ud i et nærvær og en snildrighed uden mage, ligegyldigt hvordan de kunstneriske indfaldsvinkler vendes og drejes.
Og ikke nok med det, funktionaliteten og den praktiske hverdag er ikke glemt i den æstetiske higen. Tværtimod.
Netop her i kombinationen mellem den kunstneriske radikalitet og almindeligheden bliver huset grænseoverskridende i sin nytænkning, og derfor mere end blot en æstetisk retning.
Kogekunst? Ja, arkitektur skal være som den fineste madlavning, og at bygge svarer til at servere den dejligst tænkelige mad til dine indbudne. Fem Danpoo-kyllinger til hundrede kroner, en saltvandspumpet skinke i vakuum-plast eller penicillinerede svinekoteletter ville ikke have pirret Gerrit Rietvelds to sitrende følehorn.
Schröders Huis' værdighed synliggjordes via gedigent håndværk i enkle, billige, men gode materialer, og dette kombineret med graden af opfindsomhed gjorde det muligt at give datidens arkitektur et levende modspil.
Ud af en langt mere romantiserende tid, efter årtier med mangehovede historicistiske efterligninger (ny-gotik, ny-renæssance med mange flere), og midt blandt lysfiltrerede universer af brune træpaneler, voksede først en mere lokal strømning frem - nemlig Amsterdamskolen (1910-1925) med et stærkt ekspressivt udtryk i det dejligst tænkelige murværk med tusindvis af små håndværksdetaljer på højeste niveau.
Næsten parallelt hermed rent tidsmæssigt (1917-31), dog særdeles forskudt hvad angår arkitektonisk udtryk, voksede en hel ny bevægelse frem, De Stijl, med arkitekterne Theo van Doesburg, Pieter Oud, maleren Mondrian, og fra 1919 Gerrit Rietveld.De Stijl var en hollandsk udløber af en større forgrening - en pulserende flod af europæiske formgivningsfænomener med Bauhaus, den russiske konstruktivisme, den franske Lésprit Nouveau, vor nordiske Funkis m.fl. - som alle vekselvirkede og bragte fortiden i intense dialoger med nutiden. Langt ud over Europas grænser.
I dette nye formsprogs spiringsfase, før modernismen var blevet dagligdag og også var begyndt at få ødelæggende betydning flere steder, fremhævedes nyt og gammelt endnu på måder, hvor kontrasterne mellem stilarterne lyste hinandens bedste sider op.
Rietveld udviklede Schröder Huis i nært samarbejde med Truus Schröder, som han havde lært at kende gennem en tidligere byggesag, hvor han indrettede et næsten kubistisk rum til hende midt i en gammeldags herskabslejlighed, som hun delte med sin mand af en helt anderledes smag.
Efter mandens tidlige død, var det hendes ønske at flytte til et mindre sted med deres tre børn, i hvilken sammenhæng hun udtrykte specifikke krav til høj fleksibilitet og så lave byggeomkostninger som muligt. Med valget af en landlig grund, beliggende i udkanten af Utrecht, tog det faglige parløb med Rietveld fart på ny.
Byggegrunden lå faktisk direkte ud til det åbne land, vendt mod en større græseng, som i dagens fremtoning er indhentet af byens infrastruktur, ikke mindst en meget trafikeret motorvej!
Oprindeligt vendende ansigtet mod det frie udsyn, og en lille have med frugttræer, opførtes huset som et af Europas tidligste åben-plan-huse. Med usædvanligt luftige og fleksible rumforløb, der indeholdte store partier skydedøre og brede glasarealer med oplukkelige hjørnevinduer, møbleret med stribevis af særligt indbyggede skabe, hylder, kasser og Rietvelds møbler i det hele taget. Schröder Huis kan ses om en slags forstørrelse af hans umådelig kendte Rød-Blå stol fra 1918 (ses på ene foto) - resultatet af huset er dog stolen langt overlegent - idet den faktisk ikke er særlig siddevenlig, men snarere skal ses som et symbol på den nye retning, Rietvels arbejdede bevidst hen imod i disse år.
For at være sikrere på at få byggetilladelse til det i datiden svært forståelige formsprog, ansøgtes myndighederne på tilsvarende uortodoks vis.
Eftersom boligen ønskedes opført i to planer med et åbent rumforløb på 1.
sal, hvilket kun ville kunne tillades på loftsarealer, blev 1. sal omdøbt til et slags loft. Udover dette herlige loft, skulle Rietveld oprindelig også have angivet en lettere spiselig tagløsning - med et sadeltag! Måske myndighederne så igennem fingrene med disse påfund, som en diskret fremsynethed?
I hvert fald påbegyndtes byggeriet. Facaderne blev muret op, siden pudset og malet. Altanerne udførtes som udkragede, jern-armerede betonplader. Synlige stålbjælker udgjorde markante konstruktionsdele, mens vinduer og døre hovedsageligt udførtes i træ. Efter at have samlet denne række af dristigt simple byggekomponenter, dristigt fordi nøgternheden gik mod tidens gængse opfattelse af skønhed og luksus, maledes stort set alle flader i et livligt farvespil - hver enkelt gulv, væg, skab opdeltes i overraskende farver, der medvirker stærkt til at markere konglomeratets inciterende struktur.
Sammensat er virkningen som at bo i et maleri, ikke Frokost i det grønne eller Skriget, men igen en kubistisk krydsning i slægt med Truus Schröders rum i hendes tidligere lejlighed.
Formgiveren, møbelmageren, håndværkeren Rietveld rundede bygværket og de mange skræddersyede detaljer af med et samstemmende lysindtag, og endelig det ene karakteristiske lysarmatur efter det andet med simple lysstofrør og fritstående pærer.
I udpræget grad Schröder Huis' virile indre, der må have oplevedes som et fatamorgana i 20ernes Europa, blev intet mindre end en lille europæisk fætter til Japans kejserresidens Katsura, hvis drømmeagtige lethed og elegante systemer af transparente skydevægge og facader har aner helt tilbage til 1600 tallet.
Men Schröder Huis' lillebitte størrelse og århundredernes gang, gør ikke atmosfæren mindre dragende. Lykkefølelsens tidløshed udspringer netop af rummenes nærvær og i bevidstheden om, at det ikke er ligegyldigt, hvordan byggeriets bestanddele udvælges og skrues sammen.
Truus Schröder trivedes der og blev boende i 61 år, indtil hun døede som 95 årig. Rietveld selv boede der også, men kun en kortere periode på ca. 6 år, i sidste del af hans liv.
Hans Peter Hagens er arkitekt og hans arbejdsområder spænder fra almindelige byggeopgaver, ombygninger af bevaringsværdige huse, til landskabs- og haveplanlægning.
Artiklen om Schröder Huis er den anden artikel i forårets serie om verdensarkitektur. Den første om Ray og Charles Eames eget hus blev bragt 5.
marts.

Billedtekst:
, Boligens 1. sal er et stort åbent rumforløb. Oplukkelige hjørnevinduer skaber nærkontakt med omgivelserne og haven, mens specialdesignede skydedøre, møbler, belysningsarmaturer og farver præger den indre atmosfære.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk