Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Byboligens have
Berlingske Tidende 11 februar 2001, 6 Sektion, BOLIG side 8

Landskabsarkitekten Jørn Palle Schmidts og Gerd Wiboes haveanlæg i Amagergadekarreen i København bibringer byboligen et glimrende foregangseksempel på hverdagen poesi.

Af Hans Peter Hagens Foto: Linda Henriksen
Havekultur »At dyrke jorden er et tonesprog, der handler om at optræne en musikalitet«
lyder det fra jorddyrkeren Jørn Palle Schmidt. Et træ er ikke bare et træ, som kan bestilles på hvilken som helst planteskole. Nej. Der ligger en livslang erfaring i valget af netop det rigtige træ til dit specifikke udplantningssted.
Arbejdsgrundlaget er en sjælden form for beskedenhed, der relaterer sig til væksterne selv og hele håndværket omkring plejen af dem. Videnskab og myte på samme tid. Kendskabet til jordbunds-kemien og fysikken, jordens sammentrykkethed (kilo pr. liter jord), de pågældende klimafaktorer, omdriftstider (væksternes udviklingstrin - et egetræs omdriftstid er ca. 150 år, bøgetræets måske 120 år, mens morgenfruens og stedmoderblomstens varer fra forår henover sommeren) - altsammen afgørende faktorer for frodighed sammenholdes hårfint med intuitionen for det pågældende steds naturgrundlag og historie.
I Amager-gadekarreen på Christianshavn har Jørn Palle Schmidt og Gerd Wiboe bibragt byboligen et glimrende foregangseksempel på hverdagens poesi. På trods af en næsten total gårdrydning i 1992, hvor anlægsarbejdet begyndte og kun to eksisterende træer blev bevaret, har vækstbetingelserne været så optimale, at beboerne bare ni år efter bydes inden for i planteverdenens allermest livgivende udfoldelsesmønstre.
Artsmæssig er de nye bevoksninger righoldige, idet utallige træer og buske, løgvækster, urter, stauder og slyngplanter indgår i det velovervejede samspil.
Amagergadekarreens nu helt sammenlagte gårdrum sammenbindes af et kun et meter smalt, yderst tætbevokset og nysgerrighedspirrende stiforløb - som leder til haveanlæggets forskellige zoner.
De meget varierende typer etageboliger - fra alskens tidsperioder - har hver en lille mere privat forhave, der grænser op til de enkelte trappeopgange.
Her folder hver opgang sig ud med specielle plantevalg og egne møbler, hvilket giver det samlede haveanlæg en fin afveksling.
Denne række af forhaver grænser op til stiforløbet, som igen omkranser karreens store fælles haverum udlagt i midten. Under frodige vækster ledes børn, voksne, dyr og fugle ind her til fest, leg, spisning og solbadning.
Uanset ærindet - nænsomt beskyttet af trækroner, rosenbuske, blomster og frugter.
Betydningen af at skabe denne form for frodighed kan ikke prioriteres nok, idet den er afgørende for, at man opfatter sit bosted så attraktivt, at man med glæde også tilbringer fritid her.
På den måde skabes der så megen ro og balance, for såvel familierne som den enkelte, at det at folde sit fritidsliv ud hjemme kommer på niveau med at køre ud til skov, eng og strand. For børnene, og derigennem forældrene, er det ikke mindst afgørende at legekammeraterne er lige om hjørnet, måske bag hækken, måske oppe i det gamle ahorntræ. Gårdrydninger, saneringer ved byernes boliger kan således få vidtrækkende betydning for selve bylivet.
»Havekunst er at skabe steder for eftertænksomheden« siger Jørn Palle Schmidt, eller sagt på en anden måde, skønhed appellerer til rolig adfærd og hensyn, mens det uskønne og dårligt fungerende ofte avler brutalitet, hærværk og ligegyldighed som det kan opleves landet over i mange forstadsbyer.
Fornemmes det, at nogen har gjort sit ypperste for at bibringe byerne, parkerne og haverne smukke tiltag, så passes der intuitivt på det af langt de fleste af os.
Byg et hus! Plant et træ, men ikke et hvilket som helst!
Hans Peter Hagens, arkitekt med arbejsområder spændende fra almindelige byggeopgaver, ombygninger af bevaringsværdige huse, til landskabs- og haveplanlægning.
Artiklen her er den anden artikel i forårets serie om frodighed. Den første artikel om »sommerboligens have« eksemplificeret ved landskabsarkitekten Carl Theodor Sørensens runde kolonihaver i Nærum bragtes 21. januar.

Billedtekst:
Et kun 1 meter smalt, yderst tætbevokset og nysgerrighedspirrende stiforløbleder til haveanlæggets små mere private forhaver foran de enkeltetrappeopgange, samt til Amagergadekarrèens store fælles haverum udlagt imidten.Imellem utallige træer og buske, løgvækster, urter, stauder og slyngplanterdukker en række intime mødepladser frem, med Vor Frelsers Kirkes snoede spiri baggrunden.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk