Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Videnskabsmandens have
Berlingske Tidende 18 marts 2001, 6 Sektion, BOLIG side 8

Astronomen Tycho Brahes oprindelige bygnings- og haveanlæg på Ven i Øresund- Uranienborg og Stjærneborg - var en uhyre vigtig og integreret del af det samlede steds stærke ånd. Hvert hjørne i havens kvadratur angav præcist forbindelseslinierne til den øvrige verden. Havekultur

Af Hans Peter Hagens
Midt i Øresund omkranset af dybt vand, bag stejle skrænter, virkede astronomen Tycho Brahe (1546-1601) fra 1576-97 på den dengang danske ø Ven.
Natur, bygninger og have blev tænkt sammen i en dramatisk symbiose - med landskaberne, der grænsede helt op til de mærkværdige anlæg, placeret centralt på øen med udsyn til havet, de mange skibe og verdenshjørnerne – hvorfra lærde kom valfartende for at besøge den danske berømthed.
Kong Frederik den Anden havde med et forudseende, og den dag i dag lærerigt, forsknings- og kulturpolitisk træk overdraget Ven til videnskabsmanden – samt finansieret det fornødne byggeri til en mand af hans kaliber - for at undgå hans planer om at forlade Danmark.
Den 7,52 kvadratkilometer nu svenske ø, som den blev allerede i 1658 – med frodige jorde, omkranset af særdeles fiskerige vande - lå dengang tilpas isoleret og rummede det fornødne nattemørke, samt klare luft til hans betydningsfulde observationer.
Tycho Brahe forestod selv byggeledelsen af det fuldkomne, usædvanlige anlæg med spidsfindige spir, tårne, gange, skakter, kældre, fuglevolierer - der ud over en længere række private værelser og særlige gæsteafdelinger rummede utallige mageløse observatorier, laboratorier, instrumenter, biblioteks-, museums- og økonomirum, eget bogtrykkeri, tjenerbolig med meget mere.
Dertil kommer det kolossale haveparti med hundredevis af træer og herlige bede, som givetvis fungerede som både blomster-, urte- og frugthaver.
Haveanlægget på omkring 80 meter gange 80 meter, som oprindeligt lå beskyttet bag en ca. fem meter høj kvadratisk anlagt jordvold, var en uhyre vigtig og integreret del af det samlede steds stærke ånd.
Hvert hjørne i havens kvadratur angav præcist forbindelseslinierne til den øvrige verden - øst, vest, nord og syd - og signalerede, hvordan erfaringsgrundlag ikke kun skulle udveksles blandt danske kloge hoveder, men hen over Europas landegrænser.
Jordvolden har, ud over sin forsvarsmæssige og symbolske betydning, yderligere haft den vigtige funktion at omgive haveanlægget med læ, på den ellers så vindbelastede ø.
En faktor, som helt sikkert har muliggjort mange flere særprægede vækster, men konkret vides desværre ikke hvilke.
Illustrationsmaterialet lader dog ingen i tvivl om, at der var tale om et vidunderligt haverum, opbygget med et ambitionsniveau fuldt på højde med Uranienborgs mange tårne og spir.
Hertil kommer den separat beliggende, halvt underjordiske Stjærneborg – bygget udelukkende til videnskabelige formål lidt syd for hovedanlægget – der tager sig lige så vidunderligt ejendommeligt ud, som selve Uranienborg.
Rundt om på øen var der også etableret en ladegård til den nødvendige produktion af grøntsager og kød, særlige fiskeparker, en kornmølle, skind-forarbejdningsværk, samt en papirmølle, som skulle forsyne bogtrykkeriet.
Så det var faktisk stort set alt, hvad der kunne røre sig på øen - af mennesker, dyr og vækster - som videnskabsmanden holdt beskæftiget. Efter sigende på godt og ondt, idet han skulle have været en skånselsløs arbejdsgiver, der bestemt ikke var populær blandt alle de lokale.
Efter Frederik den Andens død gik tingene da også meget stærkt, i 1597 forlod Tycho Brahe Danmark, og samtlige af hans anlæg forfaldt og byggematerialerne anvendtes i større stil til nyt byggeri. Der er en beretning fra en anden astronom, som besøgte øen i 1652, der fortæller at han ikke kunne få øje på synlige rester af hverken Uranienborg eller Stjærneborg.
Tycho Brahe døde i Prag i 1601, og i dag vidner kun ruiner, de historiske beretninger og stik om øens danske storhedstid.
Den frodighed og råstyrke som Tycho Brahes bygninger og haveanlæg udstrålede i deres fysiske samspil med Vens landskaber, sætter kong Frederik den Andens opbakning i relief.
Næsten utænkeligt i disse licitationstider, hvor personlighed ofte føles som en klods om benet eller ligefrem en tidsforsinker, og derfor henviser frodighed, de kvalificerede overraskelser, euforien og forbløffelsen uden for hierarkiets rækkevidder.
Artiklen her er den fjerde artikel i forårets serie om frodighed. Den første artikel handlede om »Sommerboligens have« 21.1., anden artikel 11.2. om »Byboligens have« og den tredje 25.2. om »Kongeboligens have«.
Hans Peter Hagens er arkitekt med arbejdsområder, der spænder fra almindelige byggeopgaver, ombygninger af bevaringsværdige huse, til landskabs- og haveplanlægning.
Arkivfotos: Nordfoto Stik fra bogen: Uraniaborg og Stjærneborg

Billedtekst:
Datidig tegning af Ven med Uranienborg midt på øen, omgivet af marker, med lange udsyn over Øresund, de mange skibe og verdenshjørnerne.I dag vidner kun ruiner, de historiske beretninger og stik om Vens danske storhedstid, med astronomen Tycho Brahe som beboer.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk