Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Franske fristelser
Weekendavisen 9 dec 2005

Gerne se - men ikke røre spores Dansk Landbrug at ville fremstamme, lysår fra kavalergangens frodige tinder.


Tekst : Arkitekt Hans Peter Hagens
Foto : Martin N. Johansen

Pikanteri hører sig Paris til, men de franske landdistrikters har også deres fortrin. Umiddelbart mindre pretentiøse, men tag ikke fejl, for de franske hjerter sættes også i brand med disse mere jordbundne attributter. De danner nemlig beskyttende rammer for den herligste mad og byens puls, i Les halles, i den oprindeligt romerske by Narbonne - beliggende i Frankrigs sydlige del ud mod middelhavet, omkring 100 km fra den spanske grænse.

Her har det madglade folkefærd og dets mange små kvalitets-fødevareproducenter fået skabt et appetitvækkende samlingspunkt, som det er kotyme fra nord til syd, for ikke at glemme fra vest til øst. Enhver fransk by ville aldrig kunne leve uden sin markedsplads forbeholdt egnens særlige landbrugsprodukter og specialiteter.
Hør nu Danmarks selv- og skråsikre hvislen tone frem midt i de franske smagsprøver : Hvem Ka´ ? Bilka ! Senest i Horsens hvor storcenterdrømmene nåede helt op statsminister-niveau. Men hvilket niveau ?

I Frankrig er det bestemt ikke kun i Narbonne, hvor markedspladsen som fænomen er opprioriteret, selv de mindste flækker af byer har minimum 2 ugentlige markedsdage, hvor udvalgte centrale bypladser ryddes for parkering og andre aktiviteter, for at give plads til de lokale fødevareproducenter, som så kører ind tidligt morgen og stiller op til lidt hen af eftermiddagen. Her er tale om en fastgroet tradition, som de lokale beboere i alle generationer benytter sig af. Bestemt ikke kun for hyggens skyld, men så sandelig fordi det er her du får de friskeste, bedste og ofte meget billige varer - gældende såvel frugt & grønt, oste, kød, æg, fisk, oliven, olier, blomster med meget mere. Den enkelte by varetager organiseringen af parkeringsforhold, renovation og medvirken til oprytning efter endte torvedage - hvilket er med til at markere vigtigheden af disse handelsaktiviteter, samt indirekte støtte de lokale produktioner/ landmænd.

I alle større franske byer, heriblandt selvfølgelig Narbonne, ses ovennævnte tiltag i endnu mere omfattende og bedre organiseret omfang, med overdækkede torvefaciliteter hvor vand, køl, el og telefon indgår - dog stadig i kombination med et ikke ubetydeligt udendørs torve-salg. Hertil kommer at stort set alle byer, store som små, har bibeholdt flere småbutikker end vi ser i Danmark, ligefra købmændene, slagterne, bagerierne, apotekerne, skomagerne, mini-posthuse m. fl. Desuden opleves overalt en meget afgørende respekt omkring de små landmænds unika-produktioner, og gennem bevidste køb hos disse, er man med til at opret-holde et betydeligt mere mangfoldigt liv i de franske landdistrikter end det har kunnet ses herhjemme i de seneste årtier - hvor den officielle udvikling går stik modsat med stadigt mere affolkede og funktionstømte landsbyer og landområder.

Nu tilbage til den smukke torvehalsbygning i Narbonne, færdiggjort af arkitekten André Gabelle fra Marseille i 1901, og som i den nyligt restaurerede fremtoning ialt rummer 91 særdeles livlige og kontaktsøgende stadeholdere. Samlet omkring en smuk overdækket midterakse i elegante stålkonstruktioner, som Gustave Eiffel efter sigende skulle have sat sit fingeraftryk på - og som ikke helt upassende kunne kaldes kavalergangen, idet de bugnende stader her viser frem og falbyder deres fristelser af enhver art. Alle ugens dage, undtaget mandag.
Som bier efter honning flokkes de handlende om sardinerne, blæksprutterne, sværdfiskene, de levende kæmpekrapper fra såvel Middelhav som Atlanterhav, knivmuslingerne, de adskillige raritetskabinetter af skønne oste, de lokale og nationale vine med smagsprøver så du altid er på den sikre side, de store bundter af artiskokker og gulerødder med stilke og blade så man aldrig lades i tvivl om friskheden, alle de årstidsbestemte indslag fra naboregionerne, lige fra Pyrenæernes frodige bjergegne med megen frugtavl, kastanjer, svampe, de lidt mere golde Corbieres-bjerge med primært vindyrkning, samt de fladere strækninger mod middelhavet hvor der både dyrkes vin, frugt, mandler og grøntsager af enhver art.
Alt efter de små staders størrelser på mellem 10-50 m2, samt placeringen i forhold til de travleste ganglinier i torvehallen er der 3 priskategorier, hvis betaling og lange ventelister administreres af byens rådhus. Netop for at sikre dette meget centralt og attraktivt beliggende handelssted ikke Bilka´ficeres, samtidigt med at menneskets mere eksotiske sider gives en plads i hverdagen.


Merci beaucoup.


Et element er taknemmelighed til de ellers normalt så bureaukratiske franske myndigheder, som vedligeholder disse handelstraditioner med de allestedsværende markedspladser.
Et andet spørgsmål som rejser sig er, om der er andre betydningsfulde faktorer, som er med til at opretholde livet i de franske landdistrikter, og dermed flere fristelser for de administrative danske blikke. Landlige øjenåbnere.
I Danmark er der jo også en fornem række af mindre producenter og landmænd, hvis kvalitet er i top. Og her er den første væsensforskel selvfølgelig, at der ikke er etableret disse statslige/ kommunalt ambitiøse fysiske rammer for at fremme disses produkter og salg. Men de franske erfaringer indikerer flere vigtige indfaldsvinkler, hvoraf en viser sig at have paralleller til vor egen kultur-historie.
Overalt støder man på Cooperative, som er en udbredt form for andelssammenslutninger i slægt med vores oprindeligt så stolte andelsbevægelse. Så mens Danmark i højere og højere grad fjerner sig herfra, og centraliserer landbruget med færre og større bedrifter, har Frankrig sideløbende bibeholdt en fintudviklet struktur for Cooperative hvor både vinbønder, men også frugtavlere og andre, samles om at producere og afsætte deres produkter. Hvilket i høj grad vurderes at være med til at lette livet for de mindste landmænd.


En umiddelbart mere traditionel og sæsonbetonet måde at opretholde liv i de franske landdistrikter er, at man fra Statens side støtter private beboere i at etablere mindre udlejningsboliger i landdistrikterne - de såkaldte Chambres D`hôtes. Som anvendes af både franskmænd og udenlandske gæster, og som giver liv og omsætning til de små byer. Grundet sæsonbetonetheden dog ikke med samme gen-nemslagskraft som markedspladserne og Cooperativ`erne, men alligevel brikker i spillet om liv.

I England og Norge har man allerede taget skridt videre ved at kombinere egns-produktion med turisme. Formanden for Nordisk Kulturlandskabsforbund Søren Espersen udtaler :
”I England har The countryside Agency dannet organisationen Eat the View - Spis dit Landskab. Eat the View fremmer produktion og afsætning af lokale produkter, der direkte understøtter natur, miljø og kulturlandskab. Organisationen hjælper forbrugeren til en større forstÅelse af forholdet mellem fødevarer og andre produkter og værdien af det kulturlandskab og den natur, de er produceret i. Produktionen bidrager til land-distrikternes sociale og økonomiske udvikling og sikrer en langsigtet positiv effekt pÅ landskab og natur ! ”
”I Norge driver organisationen Norsk Kulturarv kvalitetsmærket og internetportalen Olavsrosen, der leder turister og andre besøgende til en række af de mest værdifulde kulturlandskaber og kulturmiljøer med overnatningsmuligheder, mad og muligheder for vandreture i naturen. Den forøgede omsætning er basis for opretholdese af bosætning og vedligeholdelse af natur- og kulturværdierne.”
Om Norden konkluderer han lidet flaterende : ”Fordi man i Norge ligesom de øvrige nordiske lande - bortset fra Danmark - er uhyre bevidst om, at de mest værdifulde og umistelige landskabstyper er dem, der er udformet af det ældgamle samspil mellem menneske og natur - kulturlanskabet.”

Mindre højeffektive landbrug, ja vist, men netop eksempler på at der faktisk kan skabes alternative indtægtskilder med nævneværdige kvaliteter, gennem innovativ tænkning.

Tilbage til Frankrig en lille tur. Med fokus på et knap så iøjnefaldende element, som desværre også er i gang i Danmark, nemlig nedprioritering eller nogle steder manglende offentlig transportmuligheder.
Mange franske småbyer serviceres af så lidt kollektiv trafik at borgerne reelt er afhængige af egen bil eller taxakørsel, hvilket bør inddrages idet det på sigt kan modvirke de ellers meget velfungerende landlige tiltag. En udvikling som indtil nyligt har været helt omvendt i Danmark, men som vi nu oplever sammen med udtyndingen af lokale hospitaler, skadestuer og vagtlæger, apoteker, skoler, børnehaver og vuggestuer, hvor den betydelige centralisering som er igang ikke gavner livet og udfoldelsesmulighederne på landet. Tværtimod


Til disse affolkningstendenser må en genuin undren afslutningsvis indskydes. Trods offentlig bistandshjælp af dimensioner kanaliseret til Dansk Landbrug via ikke mindst EU, rettes målrettede skyklapper - uden afgørende krav om innovation og nytænkning - stadig mod de penicillinerede, langturstranspor-terede øf-grise, der i stort antal udskæres af lavtbetalte østarbejdere uden for landets grænser; Og mod teknologi-grønt baseret på noget nær landsdækkende gyllespredning, stråforkortning og sprøjning. Undskyld mig, men det er for usexet.
Og hvem siger det ikke skal være sjovt at være menneske, og gris for den sags skyld.
Forførelsens kunst er lysår fra denne baconfilosoferende tankegang. Tag et kig pÅ Narbonne´s attributter.


Og spring på et par franske fristelser. Måske en tur i det norske hø. Eller i en varm engelsk blomstereng.


Hans Peter Hagens, arkitekt med arbejdsområder spændende fra nybygningsopgaver, ombygninger af af bevaringsværdige huse, til landskabs- og haveplanlægning. Bl.a. arkitekt på torvehallerne i Køben-havn, som forventes realiseret i 2006 efter 7 Års arbejdsindsats. www.arkitekturvaerkstedet.dk og www.hallerne.dk
Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg 2002-2004

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk