Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Casa Salvador Dali

Ud for halvøen Cabo de Creus, ved fiskerlejet Port Lligat, boede surrealisten Dali i 50 år - hvor 7 oprindelige fiskerhytter gennem årene transformeredes til hans bolig.

Tekst : Arkitekt Hans Peter Hagens
Foto : Martin N. Johansen

Som de runde kuglesten - små som store, der udvendigt forekommer fuldkommen anonyme, men som indvendigt åbner sig med glitrende lilla krystaller - fremstår rækken af de umiddel-bart diskrete, hvidkalkede og sammenbyggede fiskerhuse i Port Lligat. En time nord for Barcelona.
Beliggende lige ud til en mindre havbugt, omgivet af dramatiske klippeformationer - hvis geo- logiske strukturer i samspil med havets organiske underverdener - præger de indre universer som åbner sig op, når dørtærsklen til boligen passeres.

Dali´s strøm af motiver er ikke mindst hentet fra klippemassiverne og de yderst særprægede havvæsener, som lever langs de dybe og ekstremt vindblæste kyster for foden af Pyrenæerne - med diversitet og skjulesteder for et meget stort antal forskellige arter. Hære af sorte og røde søpindsvin med lanserne klar, 8- og 10 armede blæksprutter fra miniput til storsugende størrelser, mangfoldige familier af gopler med vand- og brændmænd i deres gelé-nuancer, alskens fiskestimer fra sardiner til tun, søstjerner med strittende arme i kolorit, langustere, krabber, søanemoner, søpølser, sømus, muslinger, konkylier med mange flere.

Dette gigantiske spise- og forrådskammer et stenkast fra Dali´s hoveddør, overførtes ikke alene på hans malerier - som er i manges menneskers bevidsthed verden over - men i ligeså høj grad på vægge, lofter, terrasser og de mange trappeforløb, i denne bolig gennem mere end 50 år for Dali og hans kone Gala.
I mange forskudte niveauer, følgende klippernes spring og den omkransende olivenlund, blev alle disse farverige spidsfindigheder sammentænkt med spiseborde, kaminer, ovne, spejle, bad, staffelier - der formgivedes som små hjemmedigtede geologiske og biologiske påfund, som derfor blev en integreret del af fiskerhytternes oprindelige strukturer.
Igen kombineret med etnografica og rariteter fra utallige rejser, for ikke at glemme gaver fra de mange internationale gæster, som der holdtes hof for i stor stil – dokumenteret i en nærmest museal karakter på Gala´s dertil skabte vægpartier - med fotos af celebriteterne og dem selv i aktion. Selviscenesættelsen har været af kolossale dimensioner, og er i sig selv mere ordinær, og langt mindre interessant end selve boligens udforskende og fremadskuende ånd, særligt i de tidlige år.
Dali´s flirten med videnskabs- og grundforskningsspørgsmål har vidtrækkende gennemslags-kraft i rum- og have-forløbenes atmosfærer. Geologi, biologi, synsbedrag, spejlinger, et ovalt rum formet som det indre af et søpindsvin, de mangestedsværende evighedsblomster, ”Mælkevejen” La Via del Lactea benyttet som stiforløb i den omkransende olivenlund - er blot eksempler på ægteparrets samlingspunkter - der popper op i tide og utide.
Dali omgikkedes videnskabsmænd, hvor lejligheden bød sig i ind- og udland, og var eksempel-vis stærkt optaget af DNA på et tidspunkt, hvor det bestemt ikke var dagligdagssnak. Boligens forskudte rumforløb kan sagtens opleves som en afart af en DNA-streng med alle mulige, og umulige, selvgjorte koder.

Casa Salvador Dali´s nuværende udtryk og størrelse er opbygget gennem adskillelige årtier. Byggeriet påbegyndtes i 1930, hvor Dali købte den første lille fiskerhytte i Port Lligat, og ste-det var ikke tilfældigt udvalgt. Dali var fra sin tidlige barndom kommet i nabobyen Cadaqués, idet faren havde et hus ved en nærliggende strand, og 10-15 minutters gang herfra lå den dengang fuldkommen afsides bugt, hvor kun en lille håndfuld fiskere færdedes lige før og efter deres togter på havet.
Den franske vicomte Noailles tog mod den ikke underdanige Dali´s forslag om en byttehandel, 20.000 franske franc for maleriet La vejez de Guillermo Tell, hvilket muliggjorde boligkøbet på et tidspunkt hvor Dali var på alvorlig kant med sin far. Det skete samme år, som musen Gala trådte ind i hans liv, efter et besøg af surrealist-vennen Paul Eluard som kom sammen med hende - hun tog ikke med tilbage, og Dali nappede hende permanent.

Casa Salvador Dali startede med en lille Alt i et-rums-bolig på 22 m2 uden elektricitet, der som en anden ”Campingvogn” skulle rumme alt, lige fra entré, soverum, køkken, spiserum, samt atelier/værksted. Og derfor indrettedes med finurlige skabe, hylder, køkken- og badefacilite-ter, trapper, tagterrasse med udsyn. Der var dengang ingen egentligt ankomstvej, snarere et stiforløb, hvorfor deres møbler og inventar kom dertil på æselryg. Og hvorfor der blev tale om et yderst asketisk og isoleret liv, med tosomhed som den tilsigtede prøvelse for de 2 nyforel-skedes hverdag. I gral kontrast til Dali´s liv i Paris - omkring surrealistgruppen tællende bl. a. Miró, Breton, og førnævnte Eluard - som et verdensfavnende nåleøje. Det var i samme perio-de, som han lavede 2 skandaleomsuste (og derfor endnu mere berømmede) film sammen med Luis Buñuel. Bl.a. Den Andalusiske Hund, hvis scene med øjet der skæres i, sidder uafrysteligt fast i ens nethinder.

Fra 1930 og frem til udbruddet af spanske Borgerkrig i 1936 udvidedes boligen med en ekstra fiskehytte på 22 m2 og et mindre anneks, samtidigt med at Dali begyndte at gå i højden med en ekstra etage flere steder. Dog hele tiden holdende fast i en gennemgående diskretion i den ydre arkitektur, det vil sige følgende de oprindelige huses formsprog, og den i Spanien næsten allesteds anvendte hvidkalkning. Sidstnævnte med den variant, at Dali blandede kalken med vand som agave-planten var blevet udblødt i, idet der herved opnåedes et særligt farveskær, og efter sigende større slidstyrke.
Dali og Gala boede ikke i huset under borgerkrigsårene, som betød ulykkelige opbrud for et kolosalt højt antal spaniere og en nådeløs undertrykkelse. Trods Dali´s avangarde tankegang nærede han paradoksalt nok en grad af sympatier for fascistiske Franco, der var en del af tre-enigheden med Hitler og Mussolini, hvilket har været af et omfang der gjorde at han i 1938 ekskluderedes fra den parisiske surrealistgruppe. Dali´s tidligere ven Federico Garcia Lorca dræbtes af Franco-folk, mens Picasso malede Guernica til skræk og advarsel om hvad spanske, tyske og italienske fascister havde i støbeskeen.
Dali´s sympatier, eller måske blot for ham selv pragmatiske holdninger, må antages at være forklaringen på, at han overhovedet kunne vende tilbage til Spanien efter borgerkrigens afslut-ning - idet Franco fortsatte diktaturet helt til sin død i 1975. Ægteparret Dali flyttede tilbage til Port Lligat allerede i 1948, hvor de boede frem til Gala´s død i 1982.

Casa Salvador Dali, og husets haveanlæg, sender adskillelige tanker til oprindelig islamisk arkitektur, og disses paradishaver - hvor nytte- og prydplanterne ses side om side i et frodigt samspil med rislende vand, spidsfindige flisemønstre og en særlig slags hævet veranda, hvorfra man liggende kan nyde udsynet over en af ens udvalgte vækster. Paradis kan være den evige salighedstilstand, eller et symbol på de frommes tilstand efter døden. Men det kan også forstås mere konkret – på persisk betyder det i al sin enkelthed en indhegnet park.

Ægteparret Dali´s bolig og haveanlæg er en skæv, hash´et, dekadent og ekstremt selvcentre-ret kloning af paradisbegrebet. Med labyrintiske gangforløb, dueslag med høtyve strittende ud, optiske effekter med spejle, en gigant kaffekop, Pirelli-dæk og Michelin-mænd, miniudgave af springvandet fra Løvegården fra Alhambra, Patio de los Leones - sat sammen i det overord-nede geologiske puslespil, udsprunget af de lokale klippestrukturer og de uanselige fiskehytter. Boligen, med i sidste ende 7 sammenbyggede fiskerhytter, og den udefra set arkitektoniske anonyme hovedkomposition, giver også arabiske associationer. En lang række ældre arabiske byer rummer fuldkommen lukkede, labyrintagtige gaderum, som byder på den ene overraskel-se efter den anden, hvis man vel at mærke får lov til at overtræde dørtærsklerne. Det er tærsklerne til gårdhaverummene med deres væld af blomster, frugter, fugle og dufte, som kun er forbeholdt særligt udvalgte gæster. Og det er tærkslerne til de indre rumforløb der træder i karakter i detaljen, i form af smukke stofligheder, dekorative mønstre og farver symboliseren-de plante-vækster og universets regelrethed, og en usædvanligt raffineret materialesans og håndværkskunnen.
Netop Kontrasten mellem den udvendige lukkethed, diskretionen, og så rækken af indvendige overraskelser, storslåetheden, er det som gør arkitekturen levende på en poetisk måde i Dali og Gala´s bolig.

At diskretion og storslåethed overhovedet kan forenes, er et paradoks, som kun få nutidige arkitekter vægter betydningen af. Det vil med andre ord sige et paradoks, som bestemt ikke er en selvfølge. Diskretionen sættes tværtimod, igen og igen, bevidst ud af funktion i meget nybyggeri - af frygt for at arkitekturen ikke skal virke umiddelbart slagkraftig nok. Som kendte eksempler kan nævnes den »Sorte diamant« i København, Zaha Hadid´s Ordrup Museum, eller Frank Gehry Guggenheim-museum i Bilbao - hvor arkitekturen har tendens til at bemægtige sig byggegrundenes historiske og landskabelige karakteristika. Poesien og overraskelses-momenterne hvirvles med rundt i overfloden af arkitektoniske virkemidler.

Samspillet med det tilstedeværende naturgrundlag og de lokale byggetraditioner er netop essentielt i Casa Salvador Dali. Derfor afslutningsvis ordet til Dali : ”Vores hus er vokset præcis som en virkelig biologisk struktur af cellulare spirer. Enhver ny impuls i vores liv blev modsvaret af en ny celle.”

Hans Peter Hagens, arkitekt med arbejdsområder spændende fra nybygningsopgaver, ombygninger af bevaringsværdige huse, til landskabs- og haveplanlægning. Bl.a. arkitekt på torvehallerne i København, som opføres i 2010. Se : www.arkitekturvaerkstedet.dk www.hallerne.dk www.havekulturbyen.dk Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg 2002-2004, formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 2008


Illustrationer +Undertekster :

Illustration 1 : ( Fotos af Cadaques set fra vandet) 1. prioritet Undertekst : Middelalderbyen Cadaqués, set fra vandsiden, med alle sine hvidkalkede huse – hvor Dali tilbragte somrene i sine unge år, samt malede tidlige kubistiske motiver fra.

Illustration 2 : (Foto Casa Salvador Dali set fra standen med fiskerbåde) 1. prioritet Undertekst : Casa Salvador Dali, og husets haveanlæg, ligger direkte ud til fjorden – omgivet af en større olivenlund. Og ikke at forglemme cypresserne helt ind til husets ankomstparti, som Dali udplantede som en hilsen til Arnold Böcklin´s berømte maleri af de dødes ø, Die Toteninsel fra 1880, som optog ham og flere af surrealisterne meget.

Illustration 3 : ( Foto set gennem træ - af klippeformationerne i området og Casa Salvador Dali beliggende ud til havet) 1. prioritet Undertekst : Casa Salvador Dali, og husets haveanlæg, følger Cabo de Creus klippestrukturer, og er nænsomt indtænkt i stedets oprindelige naturgrundlag. Samtidigt med at den udvendige arkitektur følger lokale byggetraditioner.

Illustration 4+5+6+7 : (mellem 2-4 stk. små fotos af indvendige rumforløb og evt. et enkelt af haverum med kaffekop, samt evt inventarfotos) Undertekst : Kopier evt. fra tekst ud fra de fotos som udvælges

Illustration 8: ( Evt.Foto af stor kuglesten med lilla krystaller fra geologisk museums forhal ) Undertekst : Som de runde kuglesten - der udvendigt forekommer fuldkommen anonyme, men som indvendigt åbner sig med glitrende lilla krystaller - fremstår Dali og Gala´s bolig gennem 40 år ved Port Lligat.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk