Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Boligdrømme gennem 200 år
Berlingske Tidende 6 august 2000, 7. sektion Boligen side 5

Danske paralleller til Boligens artikelserie om nogle af verdens mestudsøgte huse kan ses på originaltegninger, der netop nu fremvises påudstillingen "Drømmen om Paradis" i Gl. Dok´s arkitekturcenter.

Af Hans Peter Hagens
De bedste byggeteknikeres tilgang til arkitekturen udspringer ikke sjældent fra skitser, tegninger og detail-studier observeret på dannelsesrejser gennem naturens, landskabernes, biologiens og verdenshistoriens mysterier, som arkitektur og byggeskik kan høre under, hvis udførelsen har været lagt i innovative hænder.
Tegningernes og skitsernes skildringer er kolossalt vigtige forarbejder, ja ligefrem forståelsesprocesser for arkitekturens opståen. Tegningen bliver et redskab til at lære det hus at kende, som siden skal bygges.
Vejen til de danske boliger kan fornemmes på den igangværende udstilling på Gl. Dok, hvor udvalgte boliger fra de sidste 200 år fremvises i originale tegninger og fotos. Ud over sort/hvide dias af de færdigbyggede resultater, kan husene opleves som arkitekterne oprindeligt udtænkte dem som farvelagte perspektiver, tekniske grundplaner eller facader, for ikke at glemme haveplanerne med det livgivende grønne der skulle omkranse bygherrernes privatsfærer.
I 1805 realiserede den gådefulde danske maler Nicolai Abildgaard sit stråtækte landsted Spurveskjul, som en ombygning af et allerede eksisterende mindre hus. Ligesom der i Abildgaards billedunivers er sneget små uventetheder ind i de klassisistiske motiver, har han påført en af boligens facader assymmetrier - midt i tidens overvejende søgning mod en stram nyklassicisme. Næsten i slægt med den berømte svenske arkitekt Erik Gunnar Asplunds tidlige byggerier, der ca. 100 år senere på raffineret vis udfordrer den tids gængse opfattelser. Spurveskjul rummer desuden et særligt haveanlæg, hvor frø hjembragt fra hans egne og kollegaernes mere eksotiske rejsemål, blev plantet ud blandt de danske beplantninger.
1846 opførte arkitekten J.D. Herholdt på Frederiksberg i København en villa med navnet Villa Tårnborg, som regnes for en af de første danske villaer overhovedet. Begrebet villa blev siden hen en almindelighed i alle danske byer, hvad udstillingen her dokumenterer med mange flere fine eksempler.
I 1914-1920 byggedes endnu en ny form for dansk boligbebyggelse, der skulle få stor betydning i det nye århundrede, nemlig haveforeningen Grøndalsvænge i København af arkitekterne Poul Holsøe og Jesper Tvede som repræsentanter for en forening til fremme af vor hjemlige bygningskultur, realiserede de herrer her en stribe af de såkaldte Bedre Byggeskik-boliger. Små enkle villaer i gedigne byggematerialer til menigmand, omgivet af små jordlodder hvor familierne kunne få frisk luft og dyrke jorden. Grøndalsvænges frodigt tegnede bebyggelsesplan med buede vejforløb fremviser de tidlige visioner til denne sunde boform, ikke mindst inspireret af engelske havebyer.
I 1920erne og årtierne fremefter byggedes der i Københavns-området et utal af villaer, der eksperimenterede med modernismens formsprog og materialer.
I 1931 opfører arkitekten Fritz Schlegel en bolig støbt næsten som en monolit i beton og siden isat spinkle stålvinduer. Mens grundplanen er langt mere traditionel, signalerer haveplanen ligesom byggematerialerne ny tankegange. Skitsetegningen til den oprindelige have viser en opdeling i henholdsvis et græsfelt med frugttræer, et felt med slyngroser og vilde roser, et forårsbed, samt endelig den særlige idée at tilføje et særskilt felt til fri-idræt.
Eksperimenterne med betonen er interessant, men er i dette tilfælde gået noget ud over det færdige resultat, som Fritz Schlegel siden hen kom til at overgå i mange andre mægtig fine byggerier.
Poul Henningsens hus i Gentofte var ligeledes lidt af et eksperiment, bygget i K. H.-blokke, hvis samlede udtryk egentlig heller ikke forekommer særlig dragende.
Arkitekten Mogens Lassen er repræsenteret med ikke mindre end 3 huse, og kærligheden til hans byggeopgaver toner tidligt frem i hans herlige akvareltegninger. Allerede på det tidlige tegningsstadie får man lyst til at flytte ind! Og at opholde sig i de levende rumforløb, altid nært forbundne med haverum i såvel jordniveau som på husenes tage.
Præcis som Mogens Lassen var den allestedsværende villabygger Arne Jacobsen uhyre bevidst om havens vigtighed og samspil med boligen. En have var ikke noget, som man siden hen kunne ordne, eller for den sags skyld sætte en anden til at udarbejde, den var en del af selve arkitekturen. Arne Jacobsens villaer på udstillingen er måske ikke alle blandt hans bedste arbejder, men kontakten til naturen er kompromisløs - med enten direkte udsyn over Øresund og egen badebro, eller til et særligt forsænket haverum omkranset af trækroner, hvor man kan være helt og aldeles i sit eget lille univers.
Artiklen er skrevet i forlængelse af forårets serie om verdensarkitektur.
Den første artikel om Ray og Charles Eames eget hus bragtes 5. marts, den anden artikel om Gerrit Rietveld Schroders Huis bragtes 2. april, den tredje artikel om Le Corbusiers Villa La Roche bragtes 14. maj, mens den fjerde om Mies van der Rohe's Farnsworth House bragtes 25. juni.
Hans Peter Hagens er arkitekt med arbejdsområder spændende fra almindelige byggeopgaver, ombygninger af bevaringsværdige huse, til landskabs- og haveplanlægning.
Udstillingen "Drømmen om Paradis" kan ses i Dansk Arkitekturcenter, Gammel Dok, Strandgade 27 B. Udstillingen varer indtil 24. sept. og der er åbent dagligt fra kl. 10 til 17. www.gammeldok.dk

Billedtekst:
Arne Jacobsens villa i Lyngby går næsten i et med naturen..Arkitekt Mogens Lassen er repræsenteret med tre huse, bl.a. huset påAnchersvej 6 med taghave.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk