Artikelsamling - med Hans Peter Hagens egne skriverier om arkitektur og byplanlægning

Museum med S-Tog
(ikke bragt trods oprindelig antagelse som artikel i Politiken)

Af Hans Peter Hagens
Udstillingshal med hængende etager, som S-togene passerer igennem, via et glasrør.

Intet sted i verden findes der en udstillingshal, der kombinerer byens rum og produktion med alt hvad det indebærer af berøringsflader til
trafikken. Dette forslag går ud på at opføre en bygning, der er en kombination af en udstillingshal og en S-togs-holdeplads. Udvalgte S-togslinier passerer via et glasrør igennem udstil-lingshallen, og hvis folk ønsker det kan de stige af og på, midt blandt udstillingsobjekter-ne. Denne 4000 kvadratmeter store udstillingshal tænkes konstrueret med flytbare hængen-de etager - indbyrdes forbundet af spinkle gangbroer, trapper og elevatorer - hvorfra man kan gå på oplevelse i de forskellige udstillingsverdener. Størstedelen af hallen vil komme til at være under gadeniveau, hvilket skaber mulighed for, at arbejde med eet ik-ke uvæsentligt overraskelsesmoment. Nedgravningstanken betyder nemlig, at byggeriet udefra vil kunne komme til at syne meget anonymt og roligt, således at man fuldkommen forbløffes når man træder ind i denne højteknologiske hal. På metrostationen Louvre i Paris har man museumsgenstande på stationen, hvilket kan give en forsmag på ideen om, at køre med tog direkte ind i udstillingshallen.

Pendant til de store udstillingers tid, som opstod i forlængelse af
industri-aliseringen

Drømmen er, at skabe een flexibel og utraditionel udstillingshal, som kan fungere som en nutidig og ambitiøs sparringspartner for både
Bella-centeret og statens Museum for Kunst, med det formål at fremvise industriens, håndværkets og kunstens produkter i omgivelser som man passerer i dagligdagens trafik.

I London realiserede Joseph Paxton Krystal-paladset til den engelske verdensudstilling i 1851, en udstillingshal på ikke mindre end 70.000 kvm. I Paris blev Eiffel-tårnet skabt til den franske verdensudstilling i 1889. Blandt flere større industriudstillingshaller opført i København i denne driftige “verdens-udstillingsperiode”, var den betydeligste vel nok “Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling”, skabt i anledning af Industriforeningens 50 års jubilæum i 1888. Den opførtes som nabo til Tivoli, og blev tegnet af ingen ringere end rådhusarkitekten Martin Nyrop.

Den her beskrevne S-togs-udstillingshal skal ses som et konkret modspil til vores “til-bygningernes periode” i 1996. Tænk bare på Statens Museum for Kunst, det Kgl. Tea-ter og det Kgl. Bibliotek. Tilbygning på tilbygning. Faktisk har vi et kendt historisk fortil-fælde i
hovedstaden. Nemlig Københavns Slot, der blev tilbygget den ene gang efter den anden, og som til sidst var til grin i det øvrige Europa. Til en række danske kongers store ærgelse blev der snakket i krogene om hvor primitivt slottet tog sig ud. Fornemme udenlandske gæsters rejseoptegnelser fortæller typisk : “et af de usleste slotte, jeg nogen sinde har set, med en stinkende grav omkring sig”. I 1731 tog Kong Christian 6. sagen i egen hånd, og påbegyndte opførelsen af det første Christiansborg.

Alternativ udvidelse af Statens Museum for Kunst

Oprindeligt var S-togs-udstillingshallen tænkt som en alternativ udvidelse af Statens Museum for Kunst. Placeret i direkte sammenhæng med en foreslået overdækning af de herværende banearealer, som løber fra museet ned langs Østre Anlæg, og munder ud i Østerport station. På denne vis kunne man både have bibragt museet med multifunktio-nelle udtillingsfaciliteter, men samtidigt og dette er vitalt vigtigt, have benyttet overdæk-ningen til i etaper at udvide Østre Anlæg ganske betydeligt - fremfor den indskrænkelse af parken, som nu bliver konsekvensen af museets udvidelsesdrømme. Selvom Statens Museum for Kunst er i fuld gang med at realisere den såkaldte Amager-mad-løsning, er det mit håb, at den her beskrevne udvidelsesmulighed af selve parken alligevel vil kunne blive inddraget i den fremtidige planlægning af dette område. S-togs-udstillingshallen må naturligvis finde en ny placering.

Evt. overdækning af banegårdsarealerne omkring Københavns Hoved-banegård.

Disse betydeligt større og endnu mere centralt placerede banegårdsarealer, som der ligeledes har været overdækningsplaner for, rummer et kolosalt byplanpotentiale for hovedstaden. Her ville være optimale betingelser for at indpasse S-togs-udstillingshallen. Dog vil det være forkert at angive en mere nøjagtig placering før der foreligger helt konkrete bebyg-gelsesovervejelser, som projektet kan blive oordineret med. Istedet vil jeg kortfattet fortælle om principperne for udstillingshallens opbygning, som er udført i samarbejde med ingeniør,
professor Erik Reitzel.

Udstillingshallens rumdisponering, konskruktioner og materialer

Rumdisponeringen tænkes at skulle fungere som en vekselvirkning mellem den 4000 kvm. store hovedhal med S-togene kørende igennem, og så en række små helt ander-ledes hemmelighedsfulde rum med en mere intim karakter, forbeholdt de små “perler”. Alle bygninger vil blive delvist nedgravede og forbundet af en underjordisk gang. Både hovedhallen og rækken af små rum vil få nordvendte ovenlysenheder, der vil tage sig ud som hundredevis af små asymmetriske pyramider.

Den 3 etager høje hovedhals ydervægge bærer en kolosal loftsgitter-konstruktion, som igen bærer hallens hængende etager. De
enkelte etagemoduler er flytbare og ophæn-ges i de spinkelst tænkelige højstyrkemetal-stænger. Dette muliggør at hovedhallens kæmpe rum både kan opdeles vertikalt og horisontalt alt efter behov. Glasrøret, som S-togene kører i, opbygges i en selvstændig konstruktion
med eget fun-dament, således at rystelserne ikke forgrener sig til den øvrige bygning. Glasrøret i sig selv, som beklædes med den sprosseløse “structural-glazing-konstruktion”, bæres af store, massive glasskiver. S-togenes af/på-stigningsplatform bygges i en minimalkon-struktion, hvor sandblæste glas-elementer udgør gulvet. Togskinnerne lægges på de elastiske neopren-strimler.

For at kunne realisere dette projekt kræves et indgående samarbejde med DSB med hensyn til sporarbejde, og for at indpasse denne nye S-togs-holdeplads i togtiderne. Man kunne forestille sig, at ikke alle S-tog stopper, men kun særligt udvalgte. Eller at ud-
stillingshallen blev lagt omkring et sidespor, hvor 1 eller måske 2 S-togslinier kunne stoppe. Men på trods af, at der endnu er en række tekniske spørgsmål som selvfølgelig skal afklares nærmere, er selve tankefundamentet for denne nye udstillingshal beliggende i hjertet af København ihvertfald klar til næste trin : modige beslutningstagere.

Arkitekturværkstedet Strandgade 30, st.tv 1401 København K tlf 33 13 27 25 www.arkitekturvaerkstedet.dk